Folketingsvalget 1975

I dagens artikel skal vi dykke ned i den fascinerende verden af ​​Folketingsvalget 1975, og udforske dens forskellige aspekter, anvendelser og betydninger. Folketingsvalget 1975 er et emne, der har vakt interesse hos utallige mennesker gennem tiden, dets relevans er blevet fastholdt gennem årene, og det har været genstand for debat og analyser på forskellige områder. Ved denne lejlighed vil vi dykke ned i dens historie, dens nuværende implikationer og dens indvirkning på samfundet. Vi vil også undersøge de forskellige perspektiver, der findes på Folketingsvalget 1975, og hvordan disse har udviklet sig over tid. Vi vil begynde med at udforske dens oprindelse, gennemgå dens forskellige fortolkninger, indtil vi når dens relevans i dag. Tag med os på denne rundvisning i Folketingsvalget 1975 og opdag den betydning, som dette emne har i vores daglige liv.

Folketingsvalget 1975

← 1973 9. januar 1975 (Folketingsmedlemmer valgt i 1975) 1977 →
Der stemmes om 179 pladser i Folketinget: 175 fra Danmark, 2 fra Grønland og 2 fra Færøerne 90 mandater for et flertal
Valgdeltagelse	88,2%
Parti Leder % Valgt ± Socialdemokratiet Anker Jørgensen 29,9% 53 +7 Venstre Poul Hartling 23,3% 42 +20 Fremskridtspartiet Mogens Glistrup 13,6% 24 -4 Det Radikale Venstre Hilmar Baunsgaard 7,1% 13 -7 Det Konservative Folkeparti Poul Schlüter 5,5% 10 -6 Kristeligt Folkeparti Jens Møller 5,3% 9 +2 Socialistisk Folkeparti Gert Petersen 5,0% 9 -2 Danmarks Kommunistiske Parti Knud Jespersen 4,2% 7 +1 Centrum-Demokraterne Erhard Jakobsen 2,2% 4 -10 Venstresocialisterne Kollektiv ledelse 2,1% 4 +4 Danmarks Retsforbund Ib Christensen 1,8% 0 -5 Dette viser partilisten over vundne mandater. Se det samlede resultat nedenfor.
Siddende Statsminister Ny Statsminister Poul Hartling Venstre Anker Jørgensen Socialdemokratiet

Folketingsvalget den 9. januar 1975 var det 55. valg til Folketinget i Kongeriget Danmark. Det var et særdeles godt valg for Venstre, men alligevel dannede Anker Jørgensen igen regering, efter lidt over et år med Poul Hartling som statsminister. Regeringen Anker Jørgensen II blev dannet efter 35 dages forhandlinger, hvilket frem til folketingsvalget 2022 var den længste regeringsdannelsesperiode i dansk politisk historie.^[1]

For første gang kom der tre partier til venstre for Socialdemokratiet i Folketinget: Socialistisk Folkeparti, Danmarks Kommunistiske Parti og Venstresocialisterne, idet de to sidstnævnte partier for første gang opnåede repræsentation samtidigt.

Valgresultat

Resultat i Danmark

Parti		Stemmer	%	Mandater	+/–
	Socialdemokratiet	913.155	29,94	53	7
	Venstre	711.298	23,33	42	20
	Fremskridtspartiet	414.219	13,58	24	4
	Det Radikale Venstre	216.553	7,10	13	7
	Det Konservative Folkeparti	168.164	5,51	10	6
	Kristeligt Folkeparti	162.734	5,34	9	2
	Socialistisk Folkeparti	150.963	4,95	9	2
	Danmarks Kommunistiske Parti	127.837	4,19	7	1
	Centrum-Demokraterne	66.316	2,17	4	10
	Venstresocialisterne	63.579	2,08	4	4
	Danmarks Retsforbund	54.095	1,77	0	5
	Udenfor partierne	539	0,02	0
I alt		3.049.452	100,00	175	0
Gyldige stemmer		3.049.452	99,39
Ugyldige/blanke stemmer		18.850	0,61
Stemmer i alt		3.068.302	100,00
Stemmeberettigede/valgdeltagelse		3.477.621	88,23
Kilde:

Personlige stemmer

Følgende kandidater fik flest personlige stemmer:^[2]

1. Poul Nyboe Andersen (V): 27.974
2. Mogens Glistrup (Z): 27.577
3. Poul Hartling (V): 25.887
4. Kjeld Olesen (A): 24.696
5. Anker Jørgensen (A): 16.740
6. Svend Auken (A): 14.488
7. Orla Møller (A): 14.155
8. Poul Schlüter (C): 14.039
9. Erling Jensen (A): 13.677
10. Tove Nielsen (V): 12.602

Noter

Kilder

1. ^ "Nu starter forhandlingerne om ny regering - her er fire mulige udfald og én joker - TV 2". nyheder.tv2.dk. 2022-11-04. Hentet 2022-11-04.
2. ^ "Folketingsvalget den 9. Januar 1975". www.dst.dk. Hentet 2023-01-24.