Folketingsvalget 26. februar 1853

I denne artikel vil vi udforske Folketingsvalget 26. februar 1853 og alle dens implikationer. Fra dens indflydelse på samfundet til dens indflydelse på menneskers dagligdag er Folketingsvalget 26. februar 1853 et emne, der fortjener at blive analyseret og diskuteret i dybden. Langs disse linjer vil vi opdage de forskellige perspektiver, der findes på Folketingsvalget 26. februar 1853, samt mulige løsninger eller tilgange til at løse dette problem. Det er lige meget, om du er ekspert på området, eller om det er første gang, du hører om Folketingsvalget 26. februar 1853, denne artikel er designet til at give en komplet og berigende vision om det. Gør dig klar til at fordybe dig i den fascinerende verden af ​​Folketingsvalget 26. februar 1853!

Der blev afholdt valg til Folketinget 26. februar 1853. Valget fandt sted mindre end et år efter valget i 1852. Baggrunden var, at regeringen kom i mindretal om et lovforslag om at flytte toldgrænsen fra Ejderen til Elben.

I Danmark valgtes 100 folketingsmedlemmer i 100 enkeltmandsvalgkredse. På Færøerne valgtes 1 medlem 30. marts 1853.[1] Der blev ikke afholdt suppleringsvalg i valgperioden som kun blev 3 måneder.

36 folketingsmedlemmer blev valgt ved kåring,[2] mens 64 blev valgt ved skriftlig afstemning. Ved de skriftlige valg var der i 2 valgkredse 4 kandidater, i 7 valgkredse var der 3 kandidater, og i 55 valgkredse var der 2 kandidater.[3] I de 64 valgkredse med afstemning var der 135.768 valgberettigede vælgere. 40,4 % af de valgberettigede vælgere i de 64 valgkredse stemte.[4]

Resultat

Parti Stemmer i alt Procent Mandater +/-
Alliancen af Højre og Bondevenner 52 +3
De Nationalliberale 40 -7
Uden for gruppe 9 +4
Total 101

Referencer

Kilder

  • Statistisk Tabelværk. Ny Række, niende Bind, indeholdende tabellariske Oversigter over de Valgberettigede samt over Valgrettens Afbenyttelse ved Folkethingsvalgene i Kongeriget Danmark i Aarene 1852 og 1853, København: Det statistiske Bureau, 1854
  • Skov, Kaare R.(1999). Demokratiets Danmarkshistorie – Gennem 150 år København: Aschenhoug, s. 7.