I dagens verden er Folketingsvalget 21. september 1920 blevet et emne af stor relevans og interesse for en bred offentlighed. Med fremskridtene inden for teknologi og globalisering har Folketingsvalget 21. september 1920 indtaget en grundlæggende rolle i vores samfund og påvirket forskellige aspekter af dagligdagen. Uanset om det er på det personlige, arbejdsmæssige, sociale eller politiske område, har Folketingsvalget 21. september 1920 demonstreret sin indflydelse og har genereret endeløse meninger og diskussioner. I denne artikel vil vi yderligere udforske vigtigheden af Folketingsvalget 21. september 1920 og diskutere dens implikationer i forskellige sammenhænge.
Folketingsvalget den 21. september 1920
Folketinget blev øget med 8 mandater som følge af Sønderjyllands genforening med Danmark.
Partier | Partiformand | Stemmer | Pct. af stemmetal | Mandater | +/- | |
---|---|---|---|---|---|---|
Venstre | J.C. Christensen | 411.661 | 34,0 | 51 | -1 | |
Socialdemokratiet | Thorvald Stauning | 389.653 | 32,16% | 48 | +6 | |
Det Konservative Folkeparti | Emil Piper | 216.733 | 17,89% | 27 | +1 | |
Det Radikale Venstre | Carl Th. Zahle | 147.120 | 12,14% | 18 | +2 | |
Erhvervspartiet | Lauritz Jensen | 27.403 | 2,26% | 3 | -1 | |
Slesvigsk Parti | Johannes Schmidt-Vodder | 7.505 | 0,62% | 1 | Nyt Parti | |
Frie Socialdemokrater | Emil Marrott | 6.460 | 0,53% | 0 | - | |
Danmarks Venstresocialistiske Parti | Ernst Christiansen | 5.160 | 0,43% | 0 | - | |
Valgdeltagelse | 76,85% | |||||
Kilde | Hvem Hvad Hvor 1936
Danmarkshistorien.dk |
(+/-) – Forskellen af antal pladser i Folketinget i forhold til fordelingen ved forrige valg.