Folketingsvalget 1901s tema er et, der har fanget mange menneskers interesse gennem årene. Med sin mangfoldighed af tilgange og dens indflydelse på forskellige aspekter af livet, har Folketingsvalget 1901 vist sig at være et emne for debat og refleksion på forskellige områder. Fra dens indflydelse på populærkulturen til dens relevans i det nutidige samfund har Folketingsvalget 1901 sat et uudsletteligt præg på den kollektive fantasi. I denne artikel vil vi udforske forskellige facetter af Folketingsvalget 1901 og dens betydning i dagens verden, hvilket giver et omfattende overblik for bedre at forstå dets tilstedeværelse og implikationer.
Folketingsvalget den 3. april 1901.
Partier | Partiformand | Stemmer | Pct. af stemmetal | Mandater | +/- | |
---|---|---|---|---|---|---|
Folketingets Venstre | J. C. Christensen | 96.481 | 42,84% | 75 | +12 | |
Højre | Emil Piper | 54.103 | 22,98% | 8 | -8 | |
Socialdemokratiet | Peter Knudsen | 38.398 | 17,10% | 14 | +2 | |
Moderate Venstre | Klaus Berntsen & Niels Neergaard | 26.993 | 10,58% | 16 | -7 | |
Udenfor partierne | 6.333 | 2,82% | 0 | 0 | ||
Nej-stemmer | 8.268 | 3,68% | 0 | 0 | ||
Valgdeltagelse | 61,02% |
(+/-) – Forskellen af antal pladser i Folketinget i forhold til fordelingen ved forrige valg.
Nej-stemmer er fra valgkredse, hvor der kun var en enkelt kandidat opstillet. Iflg. valgloven dengang, kunne man stemme i mod en kandidat, hvis mindst 50 personer begærede ønske om afstemning. Hvis der ikke var 50 personer, så ville kandidaten vinde mandater ved fredsvalg.
![]() | Denne artikel består kun eller primært af lister; dette stemmer ikke overens med listenormen. |