Folketingsvalget 26. april 1920

I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af ​​Folketingsvalget 26. april 1920, udforske dens mange facetter og dens indflydelse på forskellige aspekter af nutidens samfund. Folketingsvalget 26. april 1920 har været genstand for undersøgelse og interesse i mange år, både for sin historiske relevans og for sin indflydelse i samtiden. Gennem de næste linjer vil vi analysere i dybden de forskellige aspekter, der gør Folketingsvalget 26. april 1920 til et emne for debat og refleksion, samt dets relevans i forskellige sammenhænge og scenarier. Fra dens indflydelse på økonomien til dens indflydelse på populærkulturen har Folketingsvalget 26. april 1920 sat et dybt præg på menneskers liv, og det er vigtigt at forstå dets betydning for bedre at forstå verden omkring os.

Folketingsvalget den 26. april 1920 blev afholdt i kølvandet på påskekrisen, der blev udløst, da Christian 10. imod Folketingets flertal afskedigede Ministeriet Zahle II i håb om at udløse et folketingsvalg, der kunne give flertal for at indlemme Flensborg i Danmark.

Mandaternes fordeling efter amts- og storkredse
Partier Partiformand Stemmer Pct. af stemmetal Mandater +/-
Venstre J.C. Christensen 350.563 34,23% 48 +3
Socialdemokratiet Thorvald Stauning 300.345 29,32% 42 +3
Det Konservative Folkeparti Emil Piper 201.499 19,67% 28 +6
Det Radikale Venstre Carl Theodor Zahle 122.160 11,93% 17 -14
Erhvervspartiet Lauritz Jensen 29.464 2,88% 4 +3
Centrum L. V. Birck 9.056 0,88% 0 Nyt Parti
Frie Socialdemokrater Emil Marott 7.260 0,71% 0 Nyt Parti
Danmarks Venstresocialistiske Parti Ernst Christiansen 3.859 0,38% 0 Nyt Parti
Valgdeltagelse 80,37%
Kilde Hvem Hvad Hvor 1934-1943

Danmarkshistorien.dk

(+/-) – Forskellen af antal pladser i Folketinget i forhold til fordelingen ved forrige valg.