Folketingsvalget 1918

I denne artikel vil vi grundigt udforske emnet Folketingsvalget 1918 og dets indflydelse på nutidens samfund. Uanset om det er en relevant karakter, en historisk begivenhed, et aktuelt emne eller ethvert andet aspekt af interesse, vil vi dykke ned i dets oprindelse, udvikling og konsekvenser. Vi vil analysere dens indflydelse på forskellige områder, fra kultur til politik, herunder økonomi og teknologi. Gennem en tværfaglig tilgang vil vi søge at give en omfattende og berigende vision af Folketingsvalget 1918, med det formål at forstå dets betydning og indflydelse i den moderne verden.

Folketingsvalget den 22. april 1918 var det første efter grundlovsreformen af 1915, der udvidede Folketinget fra 114 til 140 pladser, mere end fordoblede antallet af vælgere ved at give kvinder stemmeret (og valgbarhed), afskaffe kravet om egen husstand og forbuddet mod at stå i tjenesteforhold samt indførte forholdstalsvalg i hovedstaden, mens mandaterne i provinsen og på Færøerne stadig valgtes ved flertalsvalg i enkeltmandskredse. Partiet Højre havde nu skiftet navn til Det Konservative Folkeparti.

Ved valget blev for første gang valgt kvinder til Folketinget. De fire indvalgte kvinder var Karen Ankersted (KF) (1859-1921), Mathilde Malling Hauschultz (KF) (1885-1929), Helga Larsen (S) (1884-1947), og Elna Munch (RV) (1871-1945).[1]

Gårdejer Hans Nielsen blev valgt udenfor partierne i Skivekredsen med 55,4% af stemmerne. Han tilsluttede sig efterfølgende Det Radikale Venstres valggruppe. På Færøerne valgtes Andreas Samuelsen fra Sambandspartiet, der tilsluttede sig Venstres gruppe.[2]

Ved valget udgjorde Københavns og Frederiksberg Kommuner en samlet valgkreds, Hovedstaden, hvor der blev valgt 24 folketingsmedlemmer efter forholdstalsvalg med brug af D'Hondts metode, mens resten af Danmark valgte 116 folketingsmedlemmer, heraf 93 i enkeltmandskredse og 23 tillægsmandater.[3]

Mandaternes fordeling efter opstillingskredse og i hovedstaden
Partier Partiformand Stemmer Pct. af stemmetal Mandater +/-
Venstre J. C. Christensen 269.646 29,41% 45 +2
Socialdemokratiet Thorvald Stauning 262.796 28,66% 39 +7
Det Radikale Venstre Carl Theodor Zahle 189.521 20,67% 31 +1
Det Konservative Folkeparti Emil Piper 167.743 18,29% 22 +15
Erhvervspartiet Lauritz Jensen 11.934 1,3% 1 Nyt parti
Nye Højre Poul Jacobsen 4.764 0,52% 0 Nyt Parti
Vælgerforeningen af 1918 Valdemar Harsløf 4.407 0,48% 0 Nyt Parti
Socialistisk Arbejderparti Thøger Thøgersen 2.410 0,15% 0 Nyt Parti
Det Uafhængige Socialdemokrati V. Nicolaisen 1.086 0,12% 0 Nyt Parti
Udenfor Partierne 3.622 0,4% 1 0
Valgdeltagelse 74,75%
Kilde Hvem Hvad Hvor 1934-1943, Stastistisk Årbog 1925, s. 152

Danmarkshistorien.dk

(+/-) – Forskellen af antal pladser i Folketinget i forhold til fordelingen ved forrige valg.

Se også

Referencer

  1. ^ "Kvinfo.dk De Første". Arkiveret fra originalen 27. februar 2021. Hentet 27. marts 2021.
  2. ^ https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20225&sid=valgmand "Folketingsvalgene og valgmandsvalgene 1918"
  3. ^ Rigsdagsvalgene April-Maj 1918, side 12

Kilder

  • Rigsdagsvalgene April-Maj 1918, Danmarks Statistik, Statistiske Meddelelser, 4. Række, 57. Bind, 1. Hæfte, København 1918.