I dag er Tillægsmandat et emne, der har fanget opmærksomheden hos mange mennesker rundt om i verden. Fra dens indflydelse på samfundet til dens indflydelse på økonomien er Tillægsmandat et emne, der er blevet mere og mere relevant i hverdagens samtaler. Med den stigende betydning af Tillægsmandat er det afgørende at forstå dets omfang og implikationer i forskellige aspekter af livet. I denne artikel vil vi grundigt udforske Tillægsmandat og analysere dens indvirkning på vores moderne samfund. Fra dens oprindelse til dens mulige fremtidige udvikling, vil vi dykke ned i den fascinerende verden af Tillægsmandat og opdage dens sande betydning i nutidens verden.
Et tillægsmandat er et mandat, som ikke er tilknyttet en bestemt valgkreds, men fordeles mellem partierne efter regler, der skal sikre en mere proportionel fordeling mellem dem i et valg med flere valgkredse.
Til folketingsvalg har man 40 udtillægsmandater, som fordeles, så partierne får det antal pladser i Folketinget, som svarer til partiernes styrke blandt alle danske vælgere. Et parti skal dog opfylde nogle krav for at få tillægsmandater: Enten skal partiet stå stærkt lokalt, eller også skal partiet have opnået 2 % af stemmerne ved valget - den såkaldte "spærreregel", som holder de helt små partier ude af Folketinget.
Fordelingen af tillægsmandater foregår på følgende måde:
Når partierne har fået tildelt kredsmandater, fyldes der således op med tillægsmandater indtil alle 175 mandater har fundet sin plads.
I Norge og Sverige benyttes lignende regler.
Spire Denne artikel om politik og ideologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |