Løsgænger

I denne artikel vil vi udforske den fascinerende verden af ​​Løsgænger, et emne, der har fanget mange menneskers nysgerrighed og interesse gennem tiden. Fra dens historiske oprindelse til dens indvirkning på den moderne verden har Løsgænger spillet en afgørende rolle i forskellige aspekter af hverdagen. Gennem et dybt og detaljeret blik vil vi dykke ned i de forskellige facetter af Løsgænger, udforske dets betydninger, dets implikationer og dets relevans i den aktuelle kontekst. Vi vil begive os ud på en opdagelses- og refleksionsrejse, hvor vi analyserer Løsgænger's indflydelse på samfundet og den måde, vi forstår verden omkring os på. Tag med os i denne spændende udforskning af Løsgænger, og lad os sammen opdage dets mysterier og dets indvirkning på vores virkelighed.

Denne side handler om det politiske begreb. For den tidligere straffelovsregel, se løsgængeri.
Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

En løsgænger, partiløs eller frigænger er en folkevalgt, der står uden for partierne, dvs. ikke indgår i en partigruppe.

Normalt bliver man løsgænger ved at melde sig ud af eller blive ekskluderet fra sit parti i løbet af valgperioden. Den hidtil eneste, der er blevet valgt ind i Folketinget som løsgænger efter Grundloven af 1953, er Jacob Haugaard ved folketingsvalget i 1994[1] – bortset fra Hans Schmidt, der ved valget i 1953 teknisk set blev valgt ind som løsgænger, selvom han reelt repræsenterede Slesvigsk Parti.

Løsgængere forekommer hyppigere i kommunalpolitik end i Folketinget, bl.a. fordi partiapparaterne spiller en stor rolle for sekretær- og ekspertbistand til folketingsmedlemmerne, og det stiller store krav til det enkelte medlem at skulle favne alle politiske fagområder.

Officielt hedder det ikke om en folkevalgt, at han er løsgænger, men at han står uden for partierne, i Folketinget forkortet UFG (udenfor folketingsgrupperne). Betegnelsen løsgænger er egentlig humoristisk ment, da en løsgænger oprindeligt var betegnelsen for en person uden fast bopæl eller erhverv (vagabonder og prostituerede). Løsgængeri var tidligere strafbart.

I Europa-Parlamentet er der en række løsgængere, som nok er medlem af et nationalt parti, men som ikke har fundet sammen med andre parlamentarikere i en gruppe.

Kendte danske løsgængere

Folketingspolitikere

Europaparlamentsmedlemer

Kommunalpolitikere

Aktuelle løsgængere i Folketinget

Siden folketingsvalget den 1. november 2022 har følgende medlemmer af Folketinget valgt at forlade deres partier eller partigrupper, eller er blevet ekskluderet fra dem, uden at tilslutte sig en ny partigruppe i Folketinget:[10]

Se også

Referencer

  1. ^ Opstilling til folketingsvalget ft.dk. Hentet 12/3 2013
  2. ^ Oliver Batchelor, Andreas Nygaard Just & Rasmus Lindegård Hansen (9. marts 2020), "Alternativet i opløsning: Uffe Elbæk går fra sit eget parti", DR, hentet 25. juni 2022
  3. ^ Carl-Emil Søe (25. oktober 2021), "Frie Grønne har nu samlet nok vælgererklæringer", TV 2, hentet 25. juni 2022
  4. ^ Klærke, Karen (2021-12-21). "Folketinget har stemt: Inger Støjberg er ikke værdig til at sidde i Folketinget". DR. Hentet 2021-12-21.
  5. ^ DR, 17. august 2022: "Søren Espersen stiller op for Danmarksdemokraterne: Støjberg kan hente bunker af stemmer over midten"
  6. ^ Anders Melchior Frigaard (10. marts 2023). "Lars Boje Mathiesen er blevet ekskluderet fra Nye Borgerlige". DR.
  7. ^ Pernille Vermund (UFG), Folketinget, 11. januar 2024
  8. ^ Emil Eller (17. januar 2024), Pernille Vermund skifter til Liberal Alliance, DR
  9. ^ Mike Fonseca, Altinget, 7. februar 2024
  10. ^ Løsgængere i Folketinget siden 1945, Folketinget

Eksterne henvisninger