I denne artikel vil vi udforske virkningen af Wikipedia:Verificerbarhed på forskellige aspekter af det moderne samfund. Fra dens indflydelse på økonomien til dens relevans på sundhedsområdet har Wikipedia:Verificerbarhed spillet en grundlæggende rolle i at forme vores verden i dag. Gennem en omfattende analyse vil vi undersøge, hvordan Wikipedia:Verificerbarhed har formet vores opfattelser, adfærd og beslutninger, samt dens fremtidige projektion. Med denne omfattende tilgang sigter vi mod at kaste lys over kompleksiteten og omfanget af Wikipedia:Verificerbarhed, give stemme til forskellige perspektiver og berige debatten omkring dette emne om global resonans.
Verificerbarhed betyder i Wikipedia-sammenhæng, at det skal være muligt at kontrollere, at informationen i en artikel stammer fra en pålidelig kilde. Derfor skal information som med rimelighed kan betvivles, have henvisning til velrenommerede og pålidelige kilder. Materiale som ikke lever op til denne politik kan fjernes. Wikipedia udgiver ikke førstehåndsforskning; det vil sige at indholdet skal være bestemt af allerede publiceret information snarere end af skribenters egne holdninger og erfaringer. Selv om man selv er sikker på at noget er sandt, skal det kunne henføres til pålidelige kilder, før det kan tilføjes Wikipedia. Hvis der er uoverensstemmelse mellem pålidelige kilder, så hold en neutral tone og fremfør hvad de forskellige kilder siger på en sådan måde, at hver side af sagen gives en passende dækning.
Verificerbarhed, ingen førstehåndsforskning og et neutralt synspunkt er Wikipedias tre centrale indholdspolitikker. Til sammen bestemmer de indholdet af encyklopædien. De bør ikke ses isoleret fra hinanden og skribenter bør derfor gøre sig bekendt med alle tre. Disse tre politikker er ufravigelige og kan ikke tilsidesættes med henvisning til andre politikker eller af konsensus blandt skribenter. Artikler skal også overholde politikken om ophavsret.
Reglen om verificerbarhed gælder alt indhold i en Wikipedia-artikel inklusiv lister og billedtekster. Dette medfører konkret, at alle citater og alt hvad der er kontroversielt, eller kunne tænkes at være kontroversielt, skal være efterfulgt af en kildehenvisning, der tydeligt underbygger teksten. Alt sådant indhold uden en kilde kan blive fjernet.
Hvor hurtigt kontroversielt indhold uden kilder bør fjernes, afhænger både af typen af det pågældede indhold og af artiklens generelle indhold af kilder. I nogle tilfælde vil skribenter opponere imod, at noget fjernes uden at man har givet dem tid til at indsætte kildehenvisninger. Overvej derfor at anvende skabelonen {{kilde mangler}} som et foreløbigt skridt. Hvis man mener, at det muligvis kontroversielle indhold er verificerbart, så tilskyndes man selv at tilføje en kildehenvisning, før det overvejes at fjerne indholdet eller markere det med skabelonen "kilde mangler". Hvis man opdager indhold uden troværdige kilder, der kan skade nulevende personers eller eksisterende gruppers omdømme, skal det fjernes omgående.
Blot fordi et stykke fakta kan verificeres er det ikke det samme som at Wikipedia er stedet at offentliggøre det, se Hvad Wikipedia ikke er. Og blot fordi information er sand er det ikke det samme som at kravet om verificerbarhed tilfredsstilles.
Sandhed og verificerbarhed er i Wikipedia-sammenhæng to forskellige ting, hvilket kan forklares med følgende eksempel. En skribent har skrevet et indlæg på Wikipedia om en berømt fysikers teori X, som er blevet publiceret i fagfællebedømte tidsskrifter og som derfor udgør et passende emne for en Wikipedia-artikel. I løbet af processen med at skrive artiklen kontakter skribenten imidlertid fysikeren, der fortæller følgende: «Faktisk er jeg nu kommet frem til, at teori X er fuldstændig forkert.» Selv om skribenten har fået denne oplysning direkte fra forfatteren selv, kan han eller hun ikke medtage den i Wikipedia-artiklen. Det skyldes at oplysningen ikke er verificerbar på en måde, der tilfredsstiller Wikipedias læsere eller andre skribenter. Læserne kender ikke skribenten. Skribenten kan ikke oplyse sit telefonnummer, så enhver kan ringe og få oplysningen bekræftet. Og hvis de kunne, hvorfor skulle de tro skribenten?
For at oplysningen skulle være acceptabel for Wikipedia, skulle skribenten have overtalt en pålidelig nyhedsorganisation til at publicere historien, som da ville gennemgå en proces som ligner fagfællebedømmelse. Den ville blive kontrolleret af en journalist og en redaktør og, hvis historien var kontroversiel, måske også af en advokat og den ansvarshavende redaktør. Dette kontrolapparat eksisterer for at sikre præcise og upartiske informationer. Det er denne kontrol som Wikipedia ikke har nogen mulighed for at udføre, og som dermed er årsagen til, at både politikken om ingen førstehåndsforskning og verificerbarhed anses som meget vigtige.
Hvis en avis publicerede historien om den forkerte teori X, kunne skribenten inkludere informationen i artiklen, med angivelse af avisartiklen som kilde.
Biografier over nulevende personer behøver særskilt omtanke fordi biografier som indeholder udokumenteret materiale kan påvirke menneskers liv på negativ vis og få juridiske konsekvenser. Fjern materiale uden kilder med det samme, hvis det kan betragtes som kritik. Dette gælder også materiale om nulevende personer i andre artikler.
Afhængigt af hvad der omtales i artikler, bør der bruges tilstrækkeligt pålidelige og offentliggjorte kilder. Det betyder at blogs, aviskommentarer eller andre personlige udtalelser ikke kan regnes som pålidelige kilder. Sådanne kilder skal derfor undgås, ligesom Wikipedia ikke kan anvendes som kilde til sig selv. Det som skrives i Wikipedia-artikler, skal dokumenteres med pålidelige eksterne kilder. Artiklerne er ikke et sted for forfatterens egne meninger. Fakta skal dokumenteres med kilder, som er kendt for at være mest muligt korrekte.
Pålidelige kilder kan identificeres ved at vurdere kilderne på baggrund af forskellige parametre såsom:
For visse typer kilder gælder, at de kan være nyttige i nogle sammenhænge, men ubrugelige i andre. Det kan f.eks. være:
Eksempler på generelt gode kilder er:
Eksempler på kilder, som ikke er egnede, er:
Kilderne skal være rimelig opdaterede: For eksempel kan gamle fagbøger samt opslagsværker (Salmonsen m.m.) have store huller. De kan også fremsætte synspunkter der i dag er modbeviste eller forældede, og deres sprogbrug vil også tit være forældet.