Wikipedia:Stilmanual

Denne side betragtes som en norm på Wikipedia – den illustrerer standardopførsel, som mange bidragsydere anser for korrekt og benytter sig af. Selvom det kan være anbefalelsesværdigt at følge den, så er det ikke en politik. Du skal derfor være velkommen til at rette sidens indhold, men det foretrækkes, at du konsulterer sidens diskussion inden større ændringer.

Genveje: WP:S WP:STIL WP:MOS

Denne stilmanual har det simple formål at få artiklerne i Wikipedia til at ligne hinanden. De følgende regler er ikke ment som den endelige sandhed. Den ene måde er ofte ligeså god som den anden, men hvis alle gør tingene på samme måde, så bliver Wikipedia nemmere at læse og bruge, for ikke at nævne nemmere at skrive og redigere.

Nye skribenter bør huske på at klar, informativ og upartisk tekst altid er vigtigere end stil, præsentation og formatering.

Se hvordan redigerer jeg en side for flere oplysninger om hvordan man bruger de forskellige ting nævnt nedenfor. Denne artikel fokuserer mest på hvornår man skal bruge en bestemt stil, ikke hvordan den bruges.

Uddybende artikel: Wikipedia:Navngivning

• Brug lille begyndelsesbogstav for alle ord undtagen det første. Medmindre de normale grammatiske regler siger at alle ord i et emne skal være med stort (eks. Poul Nyrup Rasmussen), skal kun det første ord være med stort, alle andre ord skal være med småt. Vores software retter selv det allerførste bogstav til stort, så når man henviser, er det ligegyldigt om man skriver det første bogstav stort eller lille. - En undtagelse gælder ved kunstværker (titler på bøger, sang, film m.v.), hvor der benyttes titlen, som værket er udgivet under.
• Brug altid ental i artikler, med mindre ordet altid forekommer i flertal (eksempelvis artiklen om penge).
• Brug flertal ved lister, hvis opslaget er en tematisk liste. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, brug "Listenavn (liste)"
• Brug danske ord. Navngiv altid siderne på dansk, og placer oversættelsen til andre sprog i den første linje i artiklen. Medmindre den danske form næsten aldrig bruges på dansk – eksempel: Harddisk hedder på dansk pladelager eller fastdisk (i modsætning til diskette/fleksibel disk). Følg altid Retskrivningsordbogens stavemåde, hvis ordet findes der. For titler, der har flere mulige stavemåder, laver man en omdirigering fra alle andre stavemåder. For videnskabelige navne gælder det generelt, at artiklen skal være under det danske navn, med alle videnskabelige navne angivet i første linje, og alle videnskabelige navne bør omdirigeres til artiklen. Hvilken form man benytter i selve artiklen, er helt op til forfatteren.
• Brug de mest almindelige navne på steder, personer, ting og lignende, men forsøg også at undgå konflikter med andre emner. Det kan desværre ikke undgås at der bliver navnekonflikter, da mange ord på dansk har flere betydninger. Her kan det være nødvendigt med uddybende parenteser efter navnet.
• Vær præcis, når det er nødvendigt. Når en titel betyder mere end én ting, så gør alle betydningerne tydelige, når du skriver artiklen. Du behøver ikke uddybe alle betydninger (det er der nok en anden, der gør).
• Foretræk fulde sætninger frem for forkortelser, medmindre det du skriver om næsten altid omtales med sin forkortelse (eks. USA, NASA og radar). Den fulde ordlyd er næsten altid mere entydig end en forkortelse, der ofte er flertydig.

Da Wikipedia behandler mange forskellige emner, på mange forskellige niveauer, vil det i praksis være noget nær umuligt, at lave en fuldstændig fast opbygning af artikler. Men der er ved diskussion opnået konsensus om opbygningen angivet til højre, idet den højest er en overordnet retningslinje og der altid skal være så meget fleksibilitet indbygget, at folk ikke lader sig begrænse af den. Det vil sige, at såfremt det du skriver om, virker meget bedre på en anden måde, så skriv det på den måde. For afsnittene Eksterne henvisninger, Referencer og Se også er der desuden mange forskellige holdninger blandt brugerne om rækkefølgen og navnene på afsnittene og derfor også mange variationer i praksis. Men hvor du kan bruge opbygningen til højre, bør du tilstræbe at gøre det. Opbygningen anses også som et krav ved artikler der ønskes udnævnt til Lovende, God eller Fremragende.

Bemærk at Interwiki (henvisninger til andre sprog) normalt varetages af databasen Wikidata og derfor normalt ikke skal redigeres som del af artiklerne. I enkelte tilfælde kan der dog forekomme henvisninger, og de placeres i så fald altid nederst. I praksis vil de dog i alle tilfælde fremstå i kolonnen til venstre for artiklen.

Uddybende artikel: Wikipedia:Skriv det indlysende

Alle artikler bør have titlen og/eller emnet i fed skrift i den første linje eller alternativt senere i introduktionen. Dette opnås ved at omkranse ordet med tre apostroffer på hver side. Titlen eller emnet kan næsten altid laves til en del af den første sætning. Titlen og/eller emnet der fremhæves med fed omtales ofte som søgeord for artiklen, og bør kun fremhæves første gang de optræder. Andre ord bør ikke fremhæves med fed skrift, med mindre de også er søgeord til artiklen via omdirigering (#REDIRECT ]) eller det er oplistning af fiktive personer (se afsnittet Lister).

• Kongens Nytorv er et torv i København.
  • '''Kongens Nytorv''' er et torv i ].

Hvis en artikel har mere end et navn, så bør begge navne skrives med fed skrift, første gang de optræder i artiklen.

• Kvælstof (eller nitrogen) er et grundstof med atomnummer 7 i det periodiske system.
  • '''Kvælstof''' (eller '''nitrogen''') er et ] med ] 7 i ].

Omhandler artiklen et sted, der har et dansk navn, skrives det indfødte navn i kursiv efter sproget i en parentes.

• Rom (italiensk: Roma) er hovedstad i Italien.
  • '''Rom''' ({{lang-it|Roma}}) er ] i ] eller '''Rom''' (]: ''Roma'') er ] i ].

Det er bedst at fremhæve sammenhængen allerede i første sætning. For eksempel:

• I nordisk mytologi er Fensale Friggs hus i Asgård.
  • I ] er '''Fensale''' ]s hus i ].

Hvis artiklens navn er titlen på en bog, film, tv-serie, avis, eller ugeblad, da benyttes både fed og kursiv (se desuden #Titler herunder).

• Ringenes Herre er en bogtrilogi af J.R.R. Tolkien.
  • '''''Ringenes Herre''''' er en bogtrilogi af ].

Navnet, og alternative navne, skal kun fremhæves én gang i artiklen.

Hvis det overhovedet er muligt, bør første afsnit kort besvare spørgsmålet "hvad er <artikelnavn>?" – dette svar kan så uddybes og kvalificeres i resten af artiklen.

Når du skriver artikel om gader, institutioner, virksomheder, forlystelsessteder og lignende, er det en god ide også at skrive i hvilken by og evt. land de ligger. Artiklerne læses jo af folk fra hele verden. Det er derfor hensigtsmæssigt, at de kan stedfæste lokaliteten.

For eksempel (konstruerede):

• Nordisk Film er verdens ældste eksisterende filmselskab. Det ligger i København.
• Jægergården var en gammel skovridergård fra 1724, som lå i den sydlige del af Århus.
• Palads Teatret er en biograf. Beliggenhed, Tordenskjoldsgade i Århus.
• Agnetha Fältskog (født 5. april 1950 i Jönköping, Sverige) er en svensk sangerinde. Hun var tidligere medlem af musikgruppen ABBA.

Hvis artiklen kan være flertydig, fx fordi den forekommer i andre byer, bør bynavnet være en del af artiklens overskrift.

For eksempel:

• Palads Teatret (København). Artikelnavn for biografen i København
• Palads Teatret (Århus). Artikelnavn for biografen i Århus.

Samtidig laves en flertydig artikel. I eksemplet ovenfor, laves en artikel med Palads Teatret, og der laves henvisninger til de to forskellige selvstændige artikler.

Se også vejledningen om Danske stednavne.

Biografier bør startes med personens fulde navn i fed skrift og fødselsdag hvis den er kendt, samt dødsdag hvis personen er død. Eventuelle pseudonymer og navneændringer bør ligeledes placeres så tidligt som muligt i introduktionen. Brug ikke specialtegn som * og † til at indikere fødsel og død, da de ikke kan vises i alle browsere. Hvis der kun er tale om den ene af datoerne eller årstallene, så angives dette med enten født eller død.

• John Ronald Reuel Tolkien (3. januar 1892 – 2. september 1973) var en engelsk forfatter og professor i engelsk og middelalderlitteratur.
  • '''John Ronald Reuel Tolkien''' (] ] – ] ]) var en ] ] og ] i ] og ].
• Xenofon (cirka 430 f.Kr. – cirka 354 f.Kr.) var en græsk officer og forfatter.
  • '''Xenofon''' (cirka ] – cirka ]) var en ] ] og ].
• Jens Stoltenberg (født 16. marts 1959) er en norsk politiker, der siden 1. oktober 2014 har været NATOs generalsekretær.
  • '''Jens Stoltenberg''' (født ] ]) er en ] ], der siden ] ] har været ].

Bemærk, at ved angivelse af datointervaller bruges tankestreg – ikke bindestreg. Tankestreg kan indsættes ved, at klikke på tankestregen i tegnlisten umiddelbart under redigeringsfeltet (det første tegn umiddelbart efter "Symboler"). Tankestreg kan også indsættes direkte ved, at holde Alt nede og taste 0+1+5+0 på et numerisk tastatur i Windows, eller holde ⌥ Option nede og taste - i macOS.

Når også fødsels- og dødssted angives i en biografisk artikels parentes, bør disse informationer så vidt muligt være kortfattede.

Hvis et eller flere steder medtages i parentesen, angives dette altid med ordene født og død.

• Hans Andersen Brendekilde (født 7. april 1857 i Brændekilde, død 30. marts 1942 i Jyllinge) var en dansk kunstmaler.
  • '''Hans Andersen Brendekilde''' (født ] ] i ], død ] ] i ]) var en ] ].

Bemærk, at når født og død optræder i parentesen, benyttes altid komma som skilletegn, aldrig tankestreg.

Biografierne kategoriseres ved at angive fødsels- og dødsår, hvis disse foreligger, samt angive en sortering oftest vha. efternavnet. Disse angives efter kategoriangivelser af, hvad personerne er kendte for på en af følgende måder:

Den letteste måde at kategorisere biografier på er ved at bruge skabelonen {{FD}}, som i dette eksempel (bedste mulighed):

{{FD|Årstal (født)|Årstal (Død)|Efternavn/Familienavn, Fornavn}}

Årstallene kan erstattes med UKENDT, hvis fødsels- og dødsår ikke kendes. Derudover kan dødsåret erstattes med LEVENDE, hvis personen, der beskrives, stadig lever.

Eksempel: {{FD|1966|LEVENDE|Wales, Jimmy}} for Jimmy Wales, grundlæggeren af Wikipedia, der er født i 1966 og stadig lever.

Alternativt bruges skabelonen "DEFAULTSORT", som i dette eksempel (bliver konverteret til skabelon FD på et senere tidspunkt):

{{DEFAULTSORT:Efternavn/Familienavn, Fornavn}}
]
]
]

Alternativt gøres det sådan (skal kun bruges, hvis sortering skal afvige fra FD/DEFAULTSORT):

]
]
]

Kender man ikke fødselsår eller dødsår kan Kategori:Ukendt fødselsår og Kategori:Uoplyst dødsår bruges.

Kunstnere bruger ofte et kunstnernavn og de kan kategoriseres under dette f.eks. som Kejser A og HuskMitNavn.

Kinesiske navne er med familienavnet først (se f.eks. Mao Zedong og Wen Jiabao).

Udover at kategorisere efter fødselsår og evt. dødsår, bør der også kategoriseres efter f.eks. stilling, statsborgerskab, Nobelpris og anden hæder.

Det er lettere for dig, og dem der følger efter dig, hvis du ikke gør det alt for indviklet.

Det er lettere at vise Wikipedia, lettere at redigere og tilføje til artikler, hvis vi ikke laver det mere indviklet end hvad der er nødvendigt for at vise informationen på en brugbar og forståelig måde. En brugbar encyklopædi er det vigtigste mål, men den skal også være redigerbar for dine efterfølgere.

Undgå derfor at bruge HTML-kode, hvor det ikke er strengt nødvendigt – brug hellere Wikipedias indbyggede formateringsmuligheder, såsom skabeloner.

Dansk er det foretrukne sprog på den danske Wikipedia, og man bør så vidt muligt følge Retskrivningsordbogen. Da Wikipedia er en åben encyklopædi, der skal kunne læses af alle, er det vigtigt at holde et naturligt og neutralt dansk (f.eks. ved at undgå indforståede fagudtryk og superlativer). Kun hvis der ikke eksisterer nogen dansk oversættelse, eller den udenlandske version er den mest brugte i det danske sprog, kan den udenlandske stavemåde bruges: F.eks. hedder det harddisk i stedet for det danske ord fastpladelager, som stort set aldrig bruges på dansk.

For translitteration af ord skrevet med ikke-latinske bogstaver (for eksempel fra russisk), se Hjælp:Translitteration.

Tegnsætning bør så vidt muligt følge dansk retstavning, sådan som den er foreskrevet af Dansk Sprognævn.

Bemærk: De to kommasystemer (traditionelt komma og nyt komma) som blev indført i 1996, er blevet slået sammen til enhedskommasystemet i 2004. Men den grundlæggende forskel mellem dem eksisterer stadig, og tekst som før var korrekt kommateret uanset system, vedbliver efter 2004 med at være korrekt kommateret. Forskellen i nye terminologi er om man sætter komma foran ikke-parentetiske ledsætninger, hvilket (som før) er frivilligt.

Brug == (to lighedstegn) til overskrifter, ikke ''' (tre apostroffer). Bemærk at med == behøves der ikke nogen tom linje bagefter for at sikre et linjeskift. De største fordele ved at bruge denne metode er at brugere kan få overskrifterne nummererede, hvis de har sat den indstilling under brugerindstillingerne, og ord der er rigtigt markeret har større vægt under søgning. Overskrifter gør også artiklen mere overskuelig for læseren. Underoverskrifter kan laves med === (tre lighedstegn) og/eller ==== (fire lighedstegn). For at øge læsevenligheden indsættes normalt et mellemrumstegn mellem ='erne og teksten i overskriften.

Det første bogstav i en overskrift bør altid være stort, men lad resten være små, med mindre det er egennavne.

Undgå links i overskrifter. Afhængig af opsætning og browser har nogle brugere svært ved at se dem rigtigt. Det er meget bedre at putte links i den første sætning under overskriften, eller ind i teksten hvor det passer.

Overskrifterne danner en Indholdsfortegnelse så snart der er mere end 3 overskrifter se Hjælp:Redigering#Placering af indholdsfortegnelse.

En side, hvis titel er et tal, handler om det pågældende årstal. Der eksisterer også sider for datoer, årtier, århundreder og årtusinder. De korrekte formater er gengivet her:

• 1976
  • ]
• 45 f.Kr.
  • ]
• 1980'erne
  • ]
• 40'erne f.Kr.
  • ]
• 20. århundrede
  • ]
• 2. årtusinde
  • ]
• 3. april
  • ]
• 3. april 1976
  • ] ]

Som alternativ til f.Kr. og e.Kr. kan formerne f.v.t. og e.v.t. anvendes. Undlad at ændre fra den ene form til anden uden vægtig grund hertil; artikler bør generelt fortsætte i den stil, de oprindeligt er skrevet i.

I artikler om datoer og årstal anvendes historisk præsens (historisk nutid).

Hvis en oplysning knytter sig til et bestemt årstal, men kan forudses at ville ændre sig senere, er det klogt at linke således: ]. Via artiklen pr. årstal er det muligt senere at se sider, hvis oplysninger kan kræve opdatering. Eks.:

• Indbyggertal: 20.403 (2006)
  • Indbyggertal: 20.403 <small>(])</small>
• Sophie Hæstorp Andersen er fra 2020 overborgmester i Københavns Kommune
  • ] er (fra ]) ] i ]

Uddybende artikel: Wikipedia:Videnskabelig notation

For videnskabelige fag som matematik, fysik o.l. er der klare konventioner for, hvordan tal, symboler, enheder og formler skrives. Nedenfor er de vigtigste pointer fremhævet, mens der er mere dybdegående information i den uddybende artikel.

For at undgå for mange foran- eller bagvedstillede nuller i små og store tal kan de skrives kompakt vha. faktorer af 10. Fx kan 1 234 000 000 skrives som:

${\displaystyle 1,234\cdot 10^{9}}$

hvor eksponenten 9 angiver, at kommaet skal flyttes 9 pladser til højre. Tilsvarende betyder

${\displaystyle 1,234\cdot 10^{-56}}$

at kommaet skal flyttes 56 pladser til venstre.

Alle tal bør efterfølges af en dertil hørende SI-enhed, hvis der findes sådan en, som enhver videnskabelig tekst ville have det. Der bruges dansk kommasætning til decimaltal:

• 23 m
• 43,76 m/s
• 3 445,02 A/s²
• 21 °C

Sidsnævnte er en undtagelse, da SI-enheden for temperatur er K for kelvin; dog er grader celsius så udbredt på dansk, at det ofte er det bedste valg for de fleste artikler.

En tommelfingerregel siger, at man skriver tal fra 1 til 10 med bogstaver og tal over 10 med tal. Det kan dog i nogle tilfælde, hvis man fx ønsker at lave en længere liste, være hensigtsmæssigt udelukkende at skrive i tal da skiftet fra tal til bogstaver efter 10 kan se grimt ud i forhold til sidens layout.

Matematiske formler skrives med <math></math>:

${\displaystyle {\text{d}}G=V\cdot {\text{d}}p-S\cdot {\text{d}}T+\sum _{i=1}^{k}\mu _{i}\cdot {\text{d}}N_{i}}$

Her er variable og konstanter skrevet med kursiv, mens de andre symboler skrives med versaler.

En kemisk formel skrives med <chem></chem>:

${\displaystyle {\ce {CO2 + H2O -> H2CO3 -> HCO3- + H+}}}$

Wikipedia følger sprog og ikke land, hvilket også betyder, at der ikke er nogen grund til at angive beløb i en bestemt valuta. Brug derfor den valuta, som anvendes i det land, som artiklen handler om. En del lande anvender endda samme møntfod (f.eks. kroner, dollar, pund), hvilket kan skabe forvirring. Brug derfor gerne ISO 4217:

• 150 DKK, 200 CAD eller 250 JPY

Et andet problem med at omregne til en anden valuta er, at kurserne svinger konstant og beløbet vil derfor nemt blive forkert. Desuden tager omregningskursen heller ikke højde for inflationen, hvilket over tid kan give misvisende beløb.

Brug kursiv for titler eller navne på bøger, film, plader (album, ikke singler), tv-serier, magasiner, skibe, musikstykker og retssager.

Dele af værker – kapitler i bøger, noveller i novellesamlinger, enkeltsange (herunder numre på album eller singler) etc. – angives i dobbelte citationstegn (" "). Hvis titlen samtidig er et link, så placer citationstegnene udenfor linket.

• Stiftelsen, Stiftelsen og Imperiet
  • '']'', ''Stiftelsen og Imperiet''
• Così fan tutte er en opera
  • ''Così fan tutte'' er en opera
• "Yesterday" er en sang, der findes på albummet Help!
  • "]" er en sang, der findes på albummet '']''

Citater bør angives i kursiv og i anførselstegn. Eksempelvis:

''"Jeg tænker, derfor er jeg"'' – René Descartes bliver til:

"Jeg tænker, derfor er jeg" – René Descartes

Ellers kan man bruge {{citat}}:

	Jeg tænker, derfor er jeg
René Descartes

Eller den midterjusterede {{citat2}}:

Uddybende artikel: Wikipedia:Billedpolitik

Illustrationer (billeder, grafer, kurver, kortmateriale, tegninger) kan medvirke til dels at illustrere artiklerne, for at gøre materialet lettere forståeligt og dels gøre artiklerne mere lækre at se på.

Første illustration anbringes så vidt muligt øverst til højre (hvis der ikke er specificeret en side, placeres billedet til højre) på siden, og løbende illustrationer i højre side som thumbnails (miniaturer). Dette er dog ikke nogen helt fast regel; hvis du for eksempel har et portræt med et hoved der kigger til højre, så ser det som regel bedst ud i venstre side (kiggende ind i teksten).

Et billede indsættes med en syntaks, der typisk består af billednavn, størrelsesangivelse og billedtekst:

]

Syntaksens elementer adskilles af pipe-tegnet("|").

• Billednavn: Navnet skal være identisk med filnavnet på Wikimedia Commons. Bemærk at Wikipedia opfatter store og små bogstaver forskelligt i Fil:Billede.jpg. Hvis billedet på Commons hedder Fil:Billede.JPG kan man ikke referere til det som Fil:Billede.jpg. Mellemrum " " må gerne erstattes af understregning "_" og omvendt. I stedet for Fil: kan man skrive File: eller Image:, som kan anvendes på de fleste sprogs wikier.

• thumb: Angiver, at billedet skal vises som thumbnail (miniature-billede). Billedet vil blive vist i den standardstørrelse, den enkelte bruger har valgt i sine indstillinger. Anonyme brugere vil få præsenteret billeder i en størrelse, hvor de er 220 pixels brede.

• Billedstørrelse: Anvendes efter behov. Se nedenfor.

• Placering: Parameteren right og left angiver hhv. højre- eller venstrejusteret. Ved meget store illustrationer kan man benytte placeringen center. Angives ingen justering, vil det automatisk blive højrejusteret.

• Billedtekst: Nogle ord om, hvad illustrationen viser, eventuelt uddybet med omtale af personer, detaljer osv. Denne tekst vises umiddelbart under billedet.

Illustrationer indsat i artikler markeres som hovedregel ikke med kilde/skaber, idet dette er tilgængeligt ved et klik på billedet. Vær opmærksom på at visse illustratorer stiller større krav til krediteringen, hvor kreditering bør indsættes med {{byline}}.

Billedstørrelsen styres primært med parameteren upright:

• upright=1.2 er brugerens standard billedbredde ganget med 1,2 (svarende til 20 % bredere).

Denne parameter bruges kun, hvis det skønnes hensigtsmæssigt at vise illustrationen i en anden størrelse end brugerens standard. Eksempler kan være:

• Grafer, kurver og kortmateriale, hvor der er behov for at kunne se detaljer.
• Billeder/illustrationer hvor særlige detaljer ønskes synlige. Det skal således fremgå af billedteksten, hvilken detaljer der skeles til.
• Illustrationer i bredformat, som ellers vil fremtræde meget små.
• Skalering under 1.0 kan være relevant, hvis illustrationen er simpel/udeltajeret, for eksempel et flag.

En alternativ angivelse af billedstørrelse er at erstatte upright=x.x med xxxpx, der giver en fast billedstørrelse i pixels, for eksempel 300px. Px-baserede billedstørrelser anvendes i visse tabelstrukturer, for eksempel infobokse, men frarådes generelt på Wikipedia. Som hovedregel anses det således ikke for gavnligt at indsætte billeder i en bestemt fast størrelse, da Wikipedia læses på mange forskellige medier, i mange forskellige skærmstørrelser, og det der ser fantastisk ud på én skærm gør det ikke nødvendigvis på en anden.

Det anbefales kraftigt at linke internt mellem artikler i Wikipedia. For eksempel Anders Fogh Rasmussen ved at sætte firkantede parenteser om ordet: ]. Brug disse links til de ord og sætninger i artiklen, som du mener er værd at læse en separat artikel om. At lave en henvisning til ikke-eksisterende artikler (røde links) er også fint, det inspirerer som regel andre til at skrive artiklen. Men undlad at lave henvisninger fra alle forekomster af et ord. Det er fint nok at linke et ord, første gang ordet optræder i din artikel.

Links der følger reglerne for navngivning har en meget større chance for at føre til allerede eksisterende artikler. Hvis der ikke eksisterer en artikel, vil det være nemmere at navngive den nye artikel rigtigt, hvis disse regler følges.

Prøv at skrive dine henvisninger præcist. Hvis den artikel du linker til ikke eksisterer, så prøv at søge lidt rundt efter den evt. i et andet vindue på din skærm. Det kan godt være, at den er blevet navngivet lidt anderledes, end du har forestillet dig.

Uddybende artikel: Wikipedia:Skab sammenhæng mellem artiklerne

Opslag i en encyklopædi er knudepunkter i et hypertekstsystem. Det er vigtigt ikke blot at skrive et opslag, men også sørge for at der er hyperlinks til de øvrige opslag i det net som Wikipedia udgør og artiklen du skriver bør du også prøve om du kan linke til fra andre eksisterende artikler. Lav links til overliggende opslag og kategorier (Charles Darwin var en biolog; Sahara er en ørken i Afrika; stavnsbåndet blev indført i 1733). Lav også henvisninger til naboopslag (proton, se også elektron, Danmark har en fælles grænse med Tyskland). Sørg for at kategorierne hverken bliver for dybe og smalle eller for flade. Start med det generelle opslag, det hjælper til at give underopslagene brugbare navne.

Hvis du er utilfreds med en henvisning, så ret den til eller opdater det opslag der henvises til. Kun i sjældne tilfælde bør man fjerne en henvisning, medmindre den optræder to eller flere gange. Husk på at en henvisning ikke automatisk bliver fulgt, så den er ikke til besvær for den der ikke følger den. Hvis der er nogle henvisninger der er vigtigere end andre, er der bedre måder at fremhæve dem på end at slette andre henvisninger.

Denne retningslinje er modsatrettet Lav kun links, der er relevante for indholdet.

Prøv at undgå link til artikler der er flertydige.

Alwiki er den idé, at alle ord, sætninger og udtryk skal være henvisninger til Wikipedia-opslag.

For eksempel:

• Alwiki er den ide at alle ord, sætninger og udtryk skal være henvisninger til andre opslag på Wikipedia.

Wikipedia-brugerne har diskuteret dette koncept og besluttet at forkaste det. Det bliver indimellem foreslået, at det skal genindføres, men forslaget har endnu ikke vundet konsensus.

Det er muligt at indsætte direkte links til artikler på andre sprogs Wikipediaer ved eksempelvis at skrive ]. Dette vil frembringe en henvisning til den engelske artikel om Wikipedia. Imidlertid bør brugen af sådanne links begrænses til helt særlige tilfælde (i stedet kan man bruge {{illsup|en|dansk navn|engelsk navn}}) og generelt ikke placeres i "Se også"-afsnittet, da dette er forbeholdt andre sider på den danske Wikipedia.

Se desuden afsnittet § Henvisninger til andre sprog.

Relaterede emner man ikke kan linke direkte til fra artiklens tekst, kan refereres nederst i selve artiklen i et separat Se også-afsnit. Hvis ikke du prioriterer og kommenterer disse links, bør du vælge at anføre dem i alfabetisk rækkefølge. Eksempler:

=== Se også ===
*]
*]
*]

- der vil komme til at se således ud:

• Datanet
• Internet
• Tv

Alternativt eksempel, hvis der er mange relaterede emner:

=== Se også ===
*], ] og ]

 – der vil komme til at se således ud:

• Datanet, internet og tv

En tabel giver mulighed for at placere tekst og tal samt figurer på en side. Der er flere muligheder i Wikipedia.

En linje der starter med et mellemrum, bliver automatisk vist med en skrifttype, hvor alle tegn har samme bredde. Dette kan bruges til at lave enkle tabeller:

foo     bar     baz
alpha   beta    gamma

En linje der starter med et mellemrum og uden andet indhold på linjen, giver en ekstra tom linje, hvilket kan være en lidt forvirrende fejl – eller måske lige det du ønsker.

Den mest almindelige tabelform er den såkaldte wikitabel:

Den er dannet ved hjælp af følgende wiki-syntaks:

{| class="wikitable"
|+ Overskriften
|-
! Første kolonne !! Anden kolonne
|-
| A || 1
|-
| B || 2
|-
| C || 3
|}

eller

{| class="wikitable"
|+ Overskriften
|-
! Første kolonne
! Anden kolonne
|-
| A
| 1
|-
| B
| 2
|-
| C
| 3
|}

For en uddybning af mulighederne omkring tabeller, se Hjælp:Tabeller.

I flere emneområder forsøger vi at indpasse facts i tabeller (infobokse). For at adskille emneområderne, har infoboksene fået forskellige farver

De nedenfor angivne farvekoder er, hvor muligt, baseret på den engelske Wikipedia.

Uddybende artikel: Wikipedia:Flertydig

Opbygning af flertydige artikler:

Udseende

Wikikode

Artikel har flere betydninger: Artikel (litteratur) – et afgrænset skrift som en del af avis eller tidsskrift Artikel (ting) – en ting af en bestemt type, f.eks. el-artikel Artikel (grammatik) – et grammatisk kendeord Se også Jura – hvor en "artikel" er et punkt i en vedtægt Dette er en artikel med en flertydig titel Det vil sige en artikel, der alt efter betydning henviser til andre artikler med det egentlige indhold. Hvis du fulgte en henvisning hertil, så gå venligst tilbage og ret henvisningen til at pege på den rigtige artikel. (Se alle artikler, hvis navn begynder med "Artikel").

'''Artikel''' har flere betydninger: *] – et afgrænset skrift som en del af avis eller tidsskrift *] – en ting af en bestemt type, f.eks. el-artikel *] – et grammatisk kendeord '''Se også''' *] – hvor en "artikel" er et punkt i en vedtægt {{Flertydig}} eller {{Flertydig|Artikel}}

(Bemærk, at der kan indsættes overskrifter til inddeling af de forskellige betydninger, hvis den flertydige artikel bliver lang. Bemærk desuden, at teksten efter artikelnavnet "... har flere betydninger" kun er vejledende – den kan, og bør i visse tilfælde tilpasses en given flertydig artikel.)

Som nævnt i forbindelse med artikler med flertydige navne {{flertydig}} kan man lave skabeloner til at sætte ind i sine artikler. Det er for det meste aktuelt at lave skabeloner, når man har brug for at indsætte det samme indhold i mange artikler. En anden grund kan være at lave en standardformatering af mange (evt. optionelle) tekstdata, argumenter. F.eks. {{Commonscat|argument1|optionel argument2}} . Argumenterne kan sagtens være en længere tekst med f.eks. mellemrum " ". Der skal blot anvendes pipe-tegn; "|" mellem argumenterne.

En skabelon oprettes ved at man skriver følgende i URL-linjen:

http://da.wikipedia.orghttps://scientiada.com/Skabelon:XXX

hvor XXX er skabelonens ønskede navn.

Herefter redigeres siden på normal vis.

Nye skabeloner tilføjes listen over skabeloner og selve skabelonen bør tilføjes en passende kategori:

<noinclude>]</noinclude>

Vil man isætte en kategori alene i de artikler skabelonen anvendes på, skrives:

<includeonly>]</includeonly>

Uddybende artikel: Wikipedia:Lister

Artikler hvis primære indhold er en liste, eksempelvis verdens lande, navngives normalt med flertalsformen af navnet på emnet, og uden teksten "liste over". Nyoprettede lister føjes til oversigten over tematiske lister.

Generelt gælder at lister ikke bør være simple navneopremsninger men suppleres med yderligere oplysninger og kunne afgrænses og sorteres naturligt. De nærmere forhold omkring dette fremgår af Wikipedia:Lister. Her skal derfor kun angives forholdene omkring angivelse af navne.

Ved oplistninger af virkelige personer, firmaer, organisationer og lokaliteter forsynes disses navne konsekvent med links. Undtagen er dog ved ting af ren lokal karakter og andet, der ikke i sig selv opfylder notabilitetskravene for en artikel, men her bør dog også overvejes, om de pågældende ting og personer i det hele taget skal medtages.

Ved oplistninger af fiktive personer osv., hvor særskilte artikler ikke kan forventes, benyttes to forskellige muligheder afhængig af stofmængden. Er der meget, får den enkelte hver sit afsnit med tilhørende overskrift. Er der lidt nøjes med punktopstilling hvor navnene angives med fed eventuelt efterfulgt af orginalnavn i parentes og kursiv. Ved translittererede navne angives disse både med de originale tegn og translittereret.

Eksempler:

• Aarhus – 259.754 indbyggere
• Odense – 172.512 indbyggere

• Trubadurix (Assurancetourix). Gallerbyens skjald og resten af beboernes ...
• Makoto Yutaka (豊麻琴, Yutaka Makoto) er Megumis nære veninde og...

Noter er uddybende kommentarer i teksten, og kan angives på flere måder, men det enkleste er at gøre følgende:

1. Indsæt {{efn|name=|}} på det sted, som noten skal henvise til. Notehenvisningen placeres efter førstkommende punktum eller komma.
2. Skriv indholdet af noten (f.eks. {{efn|name=1|Dette er det første sted det finder sted}} (teksten er frit opfundet til denne lejlighed)).
3. Nederst i artiklen (umiddelbart oven over kategorierne) skriver du f.eks. == Noter == og på næste linje {{notelist}}

Uddybende artikel: Wikipedia:Kildeangivelser

Referencer (eller kilder) er henvisninger til hvor dokumentationen for de i teksten fremførte udsagn kan verificeres i andre tekster, samt til at citere historiske kilder. Det kan angives på flere måder, men det enkleste er at gøre følgende:

1. Indsæt <ref> på det sted, som referencen skal henvise til. Referencehenvisningen placeres efter et eventuelt punktum og komma.
2. Skriv indholdet af referencen (f.eks. {{cite web|url=www.nytomalt.dk/godhistorie|title=God Historie|publisher=nytomalt.dk|accessdate=2016-12-24|date=2012-03-14}} eller: Jf. Ultensack og Wollenweber: Einleitung zur Frühgeschichte der Transportmittel, 2007 ISBN 3-23-456789-1, side 7 (forfattere, titel og alt andet er frit opfundet til denne lejlighed)). Det første eksempel anvender skabelonen Cite web, se nærmere om parametrene i dokumentationen for Cite web.
3. Slut af med at indsætte </ref> efter referencens indhold.
4. Hvor referencelisten ønskes indsat, nederst i artiklen (se Artiklens opbygning), skriver man eksempelvis == Referencer == og på næste linje {{reflist}}.

Hjælp til at generere referencens indhold kan fås ved at anvende Referencegeneratoren.

Uddybende artikel: Wikipedia:Eksterne henvisninger

Henvisninger (links) til andre steder på internettet bør så vidt muligt angives med et afsnit nederst i artiklen, så det er klart for læseren hvornår et link leder vedkommende væk fra Wikipedia. Eksempel:

 == Eksterne henvisninger ==
 *

- der vil komme til at se således ud:

Eksterne henvisninger bør indføjes med omtanke. Indhold og kvalitet bør være afgørende for, om pågældende sted medtages blandt de eksterne henvisninger. Vejledende er følgende eksterne henvisninger af værdi for kvaliteten af en artikel:

For biografier

1. henvisninger til nekrologer og/eller fx Kraks Blå Bog, Salmonsens Konversationsleksikon eller lignende opslagsværker,
2. henvisninger til de af personen forfattede artikler, der er tilgængelige på internettet,
3. henvisninger til tekstuddrag (citater).

For tematiske artikler

1. henvisninger til artikler, der uddyber et emne mere, end wiki-artiklen giver mulighed for,
2. henvisninger til Salmonsens Konversationsleksikon eller lignende opslagsværker,
3. henvisninger til tekstuddrag (citater).

At lave links til en søgemaskine som for eksempel Google giver derimod ingen ekstra værdi til artiklen. De fleste brugere vil selv kunne finde ud af at bruge deres favoritsøgemaskine til at finde yderligere information.

Se også Wikipedia:Kilder for oplysninger om de forskellige kilder der frit kan (og ikke kan) bruges for den danske Wikipedia.

Det følgende system anvendes af alle engelske (amerikanske, osv.) forlæggere og tidsskriftredaktører og i den engelske Wikipedia. Det er også anbefalelsesværdigt i andre danske skrifter, og betyder følgende:

Titler på bøger og tidsskrifter sættes i kursiv.

Titler på ikke selvstændigt udgivne skrifter, som et kapitel i en bog, en afhandling i et tidsskrift, et enkelt digt, osv., sættes i antikva, gerne i anførselstegn. Derudover anføres sidetal.

Er en bog udkommet som en del af en serie, skrives seriens navn i parentes med antikva.

For tidsskrifter angives nummer og år, for aviser dog dato. For internetartikler angives dato hvis den fremgår.

For bøger angives forlagsnavn og udgivelsesår altid. For bøger udgivet efter 1970 bør ISBN-nummer desuden angives.

I nogle lande (men ikke Danmark) er det desuden gængs praksis at oplyse udgivelsesby og/eller land. Er byen velkendt, er angivelsen af landet unødvendig.

Fiktive eksempler:

Jensen, Anton. "Tre skuespillere", Nordisk tidskrift för dramaturgi, 1963, side 76-89.

Kristensen, Per. "Til hende", i hans Samlede digte, Odenseforlaget 1988, side 14. ISBN 87-99-99999-0 Parameter fejl i {{ISBN}}: Fejl i ISBN..

Grylbo, Aase. Thomas Fincke (Acta historica scientiarum naturalium, 25.), Forlaget København 2008. ISBN 978-87-88888-88-1.

For kilder der findes i digitaliseret form på WWW og som man kan linke til, er det ikke nødvendigt at angive sidenummer, eksempelvis:

"Steen Steensen Blicher" i Salmonsens konversationsleksikon, 1915

Bemærk at såvel artiklen (normal stil i citationstegn, ekstern henvisning) som værkets titel (kursiv stil, intern henvisning) er links i dette tilfælde.

Uddybende artikel: Hjælp:Henvisninger til andre sprog

Helt nederst til venstre i artiklerne er der en "Andre sprog"-kasse (såkaldte interwiki-henvisninger til tilsvarende artikler på andre sprog). Disse henvisninger er nyttige for besøgende der ved en fejl er havnet i en artikel hvis sprog de ikke forstår, samt som eventuelle referencer til flere oplysninger om emnet. Interwiki styres centralt på Wikidata.

• Wikipedia is not paper på MetaWiki fortæller (på engelsk) om forskellene mellem Wikipedia og papirbaserede encyklopædier
• Hjælp:Wikify