Wikipedia | |||
---|---|---|---|
![]() | |||
URL-adresse | https://www.wikipedia.org | ||
Sidens type | Wiki, Non-profit | ||
Sprog | 287 forskellige | ||
Registrering | Ikke påkrævet | ||
Ejer(e) | Wikimedia Foundation | ||
Skabt af | Jimbo Wales, Larry Sanger | ||
Lanceret | 15. januar 2001 | ||
Slogan | The free encyclopedia that anyone can edit. | ||
Indtægter | Donationer | ||
| |||
Wikipedia er en internetencyklopædi, der forekommer i flere sprogversioner, udelukkende med frit indhold og ingen reklamer (selvom donationer accepteres), baseret på et åbent samarbejde igennem en model, hvor brugere kan redigere ved hjælp af internet-baserede applikationer som webbrowsere, kaldet wiki. Det er det største og mest populære generelle referenceværk på internettet, og i april 2019 var det blandt de mest populære hjemmesider ifølge Alexa rangeringsystem. Wikipedia ejes og drives af Wikimedia Foundation, en almennyttig organisation der drives ved hjælp af donationer for at kunne være uafhængig.
Wikipedia blev lanceret den 15. januar 2001 af Jimmy Wales og Larry Sanger. Sanger fandt på navnet, som en portmanteau af wiki (det hawaiianske ord for "hurtig") og "encyclopedia". Oprindeligt var det udelukkende en engelsksproget encyklopædi, men andre sprogversioner blev hurtigt udviklet.
Pr. fredag den 22. september 2023 har den engelsksprogede Wikipedia 6.718.092 artikler, 121.363 aktive bidragydere og 883 administratorer. Det er dermed den sprogversion af Wikipedia med flest artikler. Tilsammen har de over 300 sprogversioner af hjemmesiden mere end 40 millioner artikler på 301 forskellige sprog og i februar 2014 nåede siden 18 milliarder sidevisninger og næsten 500 millioner unikke besøgende om måneden.
I 2005 udgav Nature en artikel, hvor 42 artikler om forskellige videnskabelige emner blev sammenlignet fra Encyclopædia Britannica og Wikipedia, hvor man fandt, at Wikipedias niveau af præcision og rigtighed nærmede sig Britannicas, selvom kritikere har foreslået, at hvis man havde udvalgt en tilfældig gruppe blandt alle artikler eller havde fokuseret på samfundsvidenskab eller omstridte sociale problemer. Det efterfølgende år skrev Time magazine at den åbne dørs politik tillod at hvem som helst kunne redigere, og at det gjorde det til den bedste encyklopædi i verden, og det hyldede Jimmy Wales' vision.
Wikipedia er blevet kritiseret for at udvise systematisk bias, for at fremstille en blanding af "sandheder, halve sandheder og nogle løgne", og for at være genstand for manipulation og spin i forbindelse med kontroversielle emner. I 2017 annoncerede Facebook at siden ville hjælpe læsere med at detektere fake news ved at foreslå links til relaterede Wikipedia-artikler. YouTube annoncerede lignende planer i 2018.
Den danske udgave blev påbegyndt den 1. februar 2002. Den danske Wikipedia har 294.533 artikler pr. 22. september 2023.
De tre bærende principper på Wikipedia, der tilsammen definerer dens niche på World Wide Web er:
Wikipedia støttes af Richard M. Stallman og Free Software Foundation. Stallman påpegede brugbarheden af en "fri universel encyklopædi" før Wikipedia blev startet.
Oprindeligt startede Wikipedia med at køre på UseModWiki, skrevet af Clifford Adams.
Den 26. januar 2002 skiftede den engelske Wikipedia program fra UseModWiki til PHP og MySQL.
Den 25. september 2002 skiftede den danske Wikipedia over til samme program.
Projektet kører på mange dedikerede servere, der er placeret i Florida, USA og tre andre steder i verden. Disse servere er ansvarlige for Wikipedia på alle sprog og for postlisterne. Wikipedia modtager mellem 2000-7000 sidevisninger per sekund. Over 200 servere er blevet sat op for i fællesskab at kunne håndtere den enorme mængde trafik.
Mobile enheder kan tilgå de mobile udgaver af Wikipedia. Den første mobile udgave formateret til WAP (wapedia.mobi Arkiveret 6. oktober 2010 hos Wayback Machine) har eksisteret siden 2004 – og siden 2009 til andre mobile enheder inkl. iPod, Android-enheder, og Kindle (da.m.wikipedia.org og en.m.wikipedia.org).
Alle der er koblet til Internettet kan læse og skrive i Wikipedias artikler. Bidrag angives med IP-adressen. Personer der har lyst til at bidrage med mere, kan oprette sig som brugere. Dette er gratis og har en del fordele – primært overskuelighed. Enkelte kontroversielle artikler kan være semibeskyttet; dvs. låst for bidrag fra IP-adresser. Alle kan bekæmpe vandalisme og brugere der er blevet erfarne indenfor wikiprocedurerne kan vælges til administratorer. Administratorer kan slette artikler, blokere brugere og beskytte artikler. Der er p.t. 26 administratorer på den danske Wikipedia
Brugere oprettes som administratorer af bureaukrater (Bureaucrats) der også kan ændre brugernavne.
Administratorer kan få taget deres rettigheder, hvis de udøver magtmisbrug. Det gøres af forvaltere (Stewards). Forvaltere vælges en gang om året ved demokratiske afstemninger.
Wikipedias styrke er blandt andet at udnytte diverse brugeres evner. Nogle ved en masse om et emne, men formulerer sig dårligt. Andre aner intet om emnet, men kan rette stavefejl, tegnsætning o.lign. Nogle brugere har kæpheste, som at bekæmpe dåsedansk og patruljerer da.wikipedia.org regelmæssigt.
Erfarne brugere kan wikificere nye brugeres bidrag – indsætte hyperlinks, billeder, links til andre sprog, kategorier mm.
Sammenlignet med andre sites på dansk er den danske Wikipedia godt besøgt og lå december 2013 på en 20. plads. I november 2013 var der omkring 40,4 millioner sidevisninger, eller 56.000 sidevisninger i timen.
Sammenlignet med andre sites besøgt fra Danmark, er Wikipedia (alle sprogversioner medtaget) også godt besøgt og lå december 2013 på en 6. plads.
Den danske Wikipedia er ikke repræsenteret på FDIMs statistik (viser kun sites under .dk), men hvad sidevisninger angår, lå dansk Wikipedia i oktober 2013 mellem 12. og 13.-pladsen, mellem politiken.dk og jp.dk
![]() |
Wikimedia Commons har medier relateret til: Wikipedia |
|
|
|