I denne artikel vil vi udforske den fascinerende historie om Folketingsvalget 1915, et emne, der har fanget mange menneskers nysgerrighed gennem tiden. Fra dets oprindelse til dets relevans i dag har Folketingsvalget 1915 sat et uudsletteligt præg på samfundet og påvirket forskellige aspekter af kultur, videnskab, politik og meget mere. Gennem en detaljeret analyse vil vi opdage de mange facetter af Folketingsvalget 1915, dens indvirkning i forskellige epoker og dens relevans i den moderne verden. Forbered dig på at begive dig ud på en spændende rejse gennem tid og viden, for at opdage de hemmeligheder og vidundere, som Folketingsvalget 1915 har at byde på.
Folketingsvalget den 7. maj 1915 blev afholdt for at kunne vedtage forslaget til den nye grundlov af 1915. Valget var helt usædvanligt i den forstand at man i langt de fleste valgkredse afholdt fredsvalg, hvor kun én kandidat var opstillet efter aftale mellem partierne.
Alle fire partier var blevet enige om den nye grundlov. For at den kunne gennemføres, skulle der afholdes valg, hvorefter den nyvalgte rigsdag igen skulle vedtage grundlovsforslaget. Man ønskede at undgå en valgkamp midt under 1. Verdenskrig. Danmark var neutralt og førte en vanskelig udenrigspolitisk balancegang. Alle folketingsmedlemmer blev genvalgt, undtagen på Færøerne.[1]
Det samlede antal mandater var 114, heraf ét medlem for Færøerne. Valget var det sidste folketingsvalg afholdt efter grundloven af 1866, hvor der var enkeltmandskredse og kun mandlig stemmeret. Det var også sidste valg med Højre, der 18. december 1915 blev nydannet som det Konservative Folkeparti.
Af en note i Statistisk Aarbog for 1916 fremgår det:
"Da Valget i 1915 var et Bekræftelsesvalg i Henhold til Grundloven 1866 § 95, fandt kun Afstemning Sted i 10 af de 114 Valgkredse, og der fandt overalt Genvalg Sted undtagen i Frederiksborg Amts 3die Kreds og i Aalborg Amts 3die Kreds, hvor der paa Grund af de tidligere Folketingsmænds Død var opstillet nye Kandidater (af samme Partifarve som de afdøde) samt paa Færøerne, hvor den tidligere Folketingsmand (V) ikke opnaaede Genvalg."[2]
I fem kredse var der afstemning mellem to kandidater:
I fem kredse var der kun opstillet én kandidat, men et antal vælgere forlangte afstemning med mulighed for at stemme for og imod kandidaten:
I to kredse var den tidligere folketingsmand død. Der blev opstillet og valgt en ny kandidat fra samme parti. I Hillerødkredsen var det redaktør J. C. Th. Wilmann for Socialdemokratiet; i Bælumkredsen Niels Gjerding fra Venstre.
Da der altovervejende blev afholdt fredsvalg, var der ingen afstemning i de fleste valgkredse. Stemmetallene stammer fra de få kredse der havde afstemning. Det afspejler derfor ikke det reelle styrkeforhold mellem partierne.
Partier | Partiformand | Stemmer | Pct. af stemmetal | Mandater | +/- |
---|---|---|---|---|---|
Socialdemokratiet | Thorvald Stauning | 1.134 | 8,8% | 32 | - |
Venstre | J. C. Christensen | 8.081 | 62,8% | 43 | - |
Det Radikale Venstre | Carl Th. Zahle | 677 | 5,3% | 30 | - |
Højre | Emil Piper | 2.980 | 23,2% | 7 | - |
Nej-stemmer | 1.360 | 10,6% | |||
Valgdeltagelse | |||||
Kilde | Hvem Hvad Hvor 1934-1943 |
(+/-) – Forskellen af antal pladser i Folketinget i forhold til fordelingen ved forrige valg.
Nej-stemmerne stammer fra valgkredse, hvor der kun var en enkelt kandidat opstillet. Ifølge valgloven kunne man stemme imod kandidaten, hvis mindst 50 personer begærede afstemning.