Randers Landkreds

I dag er Randers Landkreds et emne, der har fanget opmærksomhed og interesse hos mange mennesker rundt om i verden. Med sin relevans og rækkevidde i forskellige aspekter af dagligdagen er Randers Landkreds blevet et grundlæggende diskussionspunkt i nutidens samfund. Hvad enten det skyldes dets indvirkning på sundhed, økonomi, teknologi eller kultur, har Randers Landkreds demonstreret sin indflydelse på menneskers liv og sin evne til at skabe debatter og refleksioner. I denne artikel vil vi udforske nogle af de vigtigste facetter af Randers Landkreds og dens indflydelse på verden i dag, samt mulige konsekvenser for fremtiden.

Randers Landkreds var en valgkreds til Folketinget i Randers Amt fra 1894 til 1920. Kredsen skiftede navn til Borupkredsen i 1918.[1] Fra 1920 til 1970 var Borupkredsen en opstillingskreds til Folketinget.[2]

Randers Landkreds blev oprettet ved deling af den tidligere Randerskreds til Randers Bykreds og Randers Landkreds.[3] Der blev ved oprettelsen af valgkredsen også flyttet nogle kommuner til kredsen som tidligere havde tilhørt Mariagerkredsen og Hørningkredsen. Det officielle navn var Randers Amts 3. Valgkreds.[4] Før oprettelsen af Randers Landkreds havde Hørningkredsen været Randers Amts 3. Valgkreds.

Kredsen bestod af et antal sognekommuner rundt om Randers købstad:

Valgkredsens valgsted var i Randers by ved folketingsvalgene fra 1895 til 1915.[4][6] Ved folketingsvalget i 1918 blev kredsens valgsted flyttet til Borup,[7] og kredsen blev derefter benævnt Borupkredsen.[1]

Kredsens folketingsmedlemmer var:

Referencer

  1. ^ a b Rigsdagsvalgene April—Maj 1918 med Suppleringsvalg i Tiden 1915—18, København: Danmarks Statistik, 1918, s. 18
  2. ^ "Randers Amtskreds, 3. Opstillingskreds", Digdag, hentet 29. maj 2024
  3. ^ Folketingsvalgene 9. April 1895 og 5. April 1898 med Suppleringsvalg og Omvalg 1892-1897, København: Danmarks Statistik, 1898, s. 8
  4. ^ a b Folketingsvalgene 9. April 1895 og 5. April 1898 med Suppleringsvalg og Omvalg 1892-1897, København: Danmarks Statistik, 1898, s. 61
  5. ^ Fundet ved sammenligning af kommunelisterne for de enkelte valgkredse i
    • Folkethingsvalgene i Aarene 1887—1892, København: Danmarks Statistik, 1894, s. 60-62 og
    • Folketingsvalgene 9. April 1895 og 5. April 1898 med Suppleringsvalg og Omvalg 1892-1897, København: Danmarks Statistik, 1898, s. 61
  6. ^ Folketingsvalgene den 7. maj 1915 med Suppleringsvalg i Tiden 1913—15, København: Danmarks Statistik, 1915, s. 26
  7. ^ Rigsdagsvalgene April—Maj 1918 med Suppleringsvalg i Tiden 1915—18, København: Danmarks Statistik, 1918, s. 97
  8. ^ Emil Elberling; Victor Elberling (1949), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. I, København, s. 200
  9. ^ Emil Elberling; Victor Elberling (1949), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. I, København, s. 46
  10. ^ Emil Elberling; Victor Elberling (1949), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. I, København, s. 240