Randerskredsen (1849-1894)

I dagens verden er Randerskredsen (1849-1894) blevet et meget relevant emne. Med en betydelig indvirkning på forskellige aspekter af samfundet har Randerskredsen (1849-1894) fanget opmærksomheden hos adskillige eksperter og forskere, der søger at forstå dens indflydelse og implikationer. Fra dets fremkomst til i dag har Randerskredsen (1849-1894) skabt debatter, diskussioner og refleksioner på forskellige områder, herunder politik, økonomi, kultur og teknologi. I denne artikel vil vi udforske Randerskredsen (1849-1894)-fænomenet i dybden, analysere dets oprindelse, nuværende udvikling og mulige fremtidige tendenser.

For alternative betydninger, se Randerskredsen. (Se også artikler, som begynder med Randerskredsen)

Randerskredsen eller Randers Amts 2. Valgkreds var fra Folketingets oprettelse i 1849 en af fem valgkredse til Folketinget i Randers Amt. Kredsen omfattende byen Randers og et antal landkommuner udenfor Randers.[1] I 1894 blev valgkredsen delt op i Randers Bykreds og Randers Landkreds.[2]

Randerskredsen omfattede Randers Købstadskommune og tilhørende landdistrikter (de senere Vorup og Dronningborg Kommuner), samt sognekommunerne Gimming-Lem, Borup, Harridslev-Albæk, Haslund-Ølst, Værum-Ørum, Laurbjerg-Lerbjerg, Galten-Vissing og Kristrup Kommuner.[1] Kredsens valgsted var i Randers.[1]

I 1894 blev kredsen delt således at Randers Købstadskommune med landdistrikter samt Kristrup Kommune blev til Randers Bykreds som beholdt det officielle navn Randers Amts 2. Valgkreds. De øvrige landkommuner i Randerskredsen. samt nogle kommuner fra Mariagerkredsen og Hørningkredsen blev overført til den nye Randers Landkreds som fik den officielle betegnelse Randers Amts 3. Valgkreds (som tidligere havde været betegnelsen for Hørningkredsen.[3][4][2]

Følgende folketingsmedlemmer blev valgt i Randerskredsen:

Kildeangivelserne i parentes henviser til bind og sidetal i Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948 (se kildefortegnelsen).

Referencer

  1. ^ a b c Statistisk Tabelværk, ny Række, andet Bind indeholdende en tabellarisk Oversigt over de Valgberettigede ved Folkethingsvalg i Kongeriget Danmark og over Valgrettens Afbenyttelse sammesteds, København, 1851, s. 156
  2. ^ a b Folketingsvalgene 9. April 1895 og 5. April 1898 med Suppleringsvalg og Omvalg 1892-1897, København: Danmarks Statistik, 1898, s. 8
  3. ^ Folketingsvalgene 9. April 1895 og 5. April 1898 med Suppleringsvalg og Omvalg 1892-1897, København: Danmarks Statistik, 1898, s. 61
  4. ^ Folketingsvalgene den 7. maj 1915 med Suppleringsvalg i Tiden 1913—15, København: Danmarks Statistik, 1915, s. 26

Kilder