I denne artikel vil vi udforske virkningen af Ruds Vedby-kredsen på det moderne samfund. Fra dens begyndelse til i dag har Ruds Vedby-kredsen spillet en afgørende rolle i forskellige aspekter af det moderne liv. Gennem detaljeret analyse vil vi undersøge, hvordan Ruds Vedby-kredsen har formet vores opfattelser, transformeret vores interaktioner og redefineret vores forståelse af verden omkring os. Igennem disse sider vil vi opdage de forskellige facetter af Ruds Vedby-kredsen og dets indflydelse inden for områder som kultur, teknologi, politik og økonomi. Derudover vil vi undersøge de mulige fremtidige implikationer af Ruds Vedby-kredsen i en verden i konstant udvikling.
Ruds Vedby-kredsen eller Vedbykredsen (officielt: Holbæk Amts 3. valgkreds, også kaldet kreds eller opstillingskreds) var fra Folketingets oprettelse i 1849 en af fem valgkredse til Folketinget i Holbæk Amt. Kredsen udgjorde den sydligste del af Holbæk Amt: Løve Herred, den sydøstligste del af Ars Herred og den sydvestligste del af Merløse Herred.
Fra starten omfattede kredsen sognene: Ørslev Sogn, Solbjerg Sogn, Nidløse Sogn, Stenlille Sogn, Havrebjerg Sogn, Gjerslev Sogn, Finderup Sogn, Tersløse Sogn, Skjellebjerg Sogn, Rerslev Sogn, Vedby Sogn, Sæby Sogn, Hallenslev Sogn, Gjørlev Sogn, Bakkendrup Sogn, Helsinge Sogn, Drosselbjerg Sogn, Svallerup Sogn, Store Fuglede Sogn og Lille Fuglede Sogn. Kredsen afstemningssted var Vedby Kro i Vedby.[1]
Kredsen var uforandret til 1918.[2] Ved folketingsvalget i 1918 – som var det sidste folketingsvalg med valg i enkeltmandskredse – blev Svinningekredsen (Holbæk Amts 2. kreds) nedlagt,[3] og sognene Stiftbjergby Sogn, Mørke Sogn, Jyderup Sogn, Holmstrup Sogn, Skamstrup Sogn og Frydendal Sogn blev overført fra Svinningekredsen til Vedbykredsen.[4]
Vedbykredsen gav valg til folketingsmedlemmerne:
Kilderne anført i parentes henviser til bind og sidetal i Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948.