I dagens verden er Ib Christensen et emne, der vækker stigende interesse blandt et bredt spektrum af befolkningen. Siden dets fremkomst har Ib Christensen genereret modstridende meninger og debat omkring dets indvirkning på samfundet. Med tiden har dette emne fået stigende relevans, og det har påvirket forskellige aspekter af dagligdagen og udviklingen af forskellige vidensområder. Dette er grunden til, at det er vigtigt at analysere i dybden de forskellige aspekter relateret til Ib Christensen, for at forstå dets omfang og de implikationer, det har for individer, samfund og verden generelt. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver og tilgange til Ib Christensen med det formål at give en komplet og berigende vision om dens betydning i dag.
Ib Christensen | |
---|---|
Medlem af Europa-Parlamentet valgt fra Danmark | |
Embedsperiode 24. juli 1984 – 18. juli 1994 | |
Embedsperiode 17. februar 1979 – 16. juli 1979 | |
Foregående | Børge Halvgaard[1] |
Embedsperiode 4. april 1978 – 16. august 1978 | |
Foregående | Uwe Jensen[2] |
Efterfulgt af | Børge Halvgaard |
Medlem af Folketinget valgt i Århus Amtskreds | |
Embedsperiode 15. februat 1977 – 7. december 1981 | |
Embedsperiode 4. december 1973 – 8. januar 1975 | |
Personlige detaljer | |
Født | 15. marts 1930 Vorup, Danmark |
Død | 3. januar 2023 (92 år) Randers, Danmark |
Politisk parti | Danmarks Retsforbund |
Andre politiske tilhørsforhold | Folkebevægelsen mod EF |
Links | |
Biografi på folketinget.dk | |
Biografi på europarl.eu | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Ib Christensen (født 15. marts 1930 i Vorup ved Randers, død 3. januar 2023[3][4]) var psykotekniker og dansk politiker (Retsforbundet og Folkebevægelsen mod EF).
Han var medstifter af Europæisk Ungdom i Aarhus i 1957, og i bestyrelsen for Dansk Europa-Unions jysk-fynske kreds 1961-63. Christensen var næstformand for Een Verdens Ungdom 1964-65 og med i Een Verdens styrelse i flere perioder. Han var medstifter af Retsforbundets studenterfraktion i 1954 og sekretær i samme 1954-57. Han var medlem af landsledelsen for Retsforbundets Ungdom 1958-65, næstformand fra 1959 og landsformand 1962-65.
Christensen var medlem af Retsforbundets forbundsråd og forretningsudvalg flere gange: første gang 1964-74. Han var landsformand for Retsforbundet 1967-74, 1975-78 og 1982-84 og folketingskandidat flere gange: første gang i Odderkredsen i 1960. Han var medlem af Folketinget 1973-75 og 1977-81 og var flere gange politisk ordfører eller formand for Retsforbundets folketingsgruppe. I Folketinget var han medlem af bl.a. Markedsudvalget, Det Udenrigspolitiske Nævn og Det Politisk-Økonomiske Udvalg.
Han var fra 1970 med i FN-forbundets styrelse i flere perioder. Han var i sin tid som folketingsmedlem medlem af Nordisk Råd og af Europarådets parlamentariske forsamling i flere omgange.
Ib Christensen repræsenterede Retsforbundet i EU-Parlamentet i 1978 og i 1979.[5] Han var spidskandidat for Retsforbundet ved det første direkte valg til Europa-Parlamentet i juni 1979. Han var medlem af forretningsudvalget i Folkebevægelsen mod EF i 1982-84 og repræsenterede Folkebevægelsen i Europa-Parlamentet i 1984-94.
Ib Christensen udgav flere bøger, og skrev mange artikler og læserbreve.