I dagens verden er Birgit Bjørnvig et emne, der konstant udvikler sig og genererer stor interesse på forskellige områder. Hvad enten det er på det videnskabelige, kulturelle, teknologiske eller sociale område, er Birgit Bjørnvig blevet et referencepunkt og konstant debat. Med tiden er det blevet et af de mest relevante emner på den offentlige dagsorden, og vækker interessen og nysgerrigheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Uden tvivl er Birgit Bjørnvig et emne, der ikke efterlader nogen ligeglade, og dets indvirkning bliver mere og mere tydelig i vores samfund. I denne artikel vil vi udforske nogle af de mest relevante facetter af Birgit Bjørnvig og diskutere dens betydning i den aktuelle kontekst.
Birgit Bjørnvig | |
---|---|
![]() | |
Medlem af Europa-Parlamentet valgt fra Danmark | |
Embedsperiode 1. september 1987 – 18. juli 1994 | |
Foregående | Jørgen Bøgh |
Personlige detaljer | |
Født | 4. januar 1936 København, Danmark |
Død | 3. oktober 2015 (79 år) |
Politisk parti | Det Radikale Venstre |
Andre politiske tilhørsforhold | Folkebevægelsen mod EF |
Ægtefælle | Thorkild Bjørnvig (fra 1970) |
Links | |
Biografi på europarl.eu | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Birgit Bjørnvig (født 4. januar 1936 i København, død 3. oktober 2015[1]) var lærer, skribent og dansk politiker (Radikale Venstre, Folkebevægelsen mod EF og Junibevægelsen). Hun blev uddannet som lærer og var forstander for Samsø Folkehøjskole i en kortere periode. Gift med forfatteren Thorkild Bjørnvig fra 1970.
Hun var medlem af Samsø kommunalbestyrelse i flere perioder. Oprindeligt valgt af Det Radikale Venstre, senere valgt på en tværpolitisk liste. Har været formand for kommunalbestyrelsens kulturelle udvalg.
Medlem af Det Radikale Venstres hovedbestyrelse og formand for partiets miljøudvalg i 1980'erne. Hun opstillede som radikal folketingskandidat i Århus. Ved valget den 10. januar 1984 blev hun første suppleant for Århus amt. I en kort periode indtrådte hun i Folketinget som stedfortræder for Bernhard Baunsgaard.
Kandidat for Folkebevægelsen mod EF i 1983-1984 og 1988-1989. Medlem af Europa-Parlamentet 1987-1994. Hun indtrådte i 1987 som afløser for domprovst Jørgen Bøgh. Genvalgt i 1989. Formand (“Chairwoman”) for ”Regnbuegruppen i Europa-Parlamentet” 1989-1994.
Hun forsøgte i slutningen af 1992 forgæves at skabe forståelse mellem Folkebevægelsens fløje. Derefter forlod hun Folkebevægelsen for at repræsentere Junibevægelsen i resten af valgperioden. Hun genopstillede ikke i juni 1994.
I 2004 tilsluttede hun sig Borgerinitiativet - Ja til Europa, Nej til EU-forfatning.