I denne artikel vil vi udforske emnet Jens Okking, som har vakt stor interesse de seneste år. Jens Okking er et emne, der har udløst en bred vifte af meninger og diskussioner på forskellige områder, fra den akademiske verden til den brede offentlighed. Igennem denne artikel vil vi analysere de forskellige aspekter relateret til Jens Okking, fra dets oprindelse til dets indflydelse på det nuværende samfund. Vi vil også undersøge de forskellige perspektiver og tilgange, der er blevet vedtaget for at løse dette problem, såvel som deres indvirkning i forskellige sammenhænge. Gennem en omfattende og objektiv analyse søger vi at belyse Jens Okking og give et samlet overblik, der giver mulighed for en bedre forståelse af dets betydning og relevans i dag.
Jens Okking | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Fulde navn | Jens Okking |
Født | Jens Dyhr Okking ![]() 18. december 1939 ![]() København, Danmark ![]() |
Død | 21. januar 2018 (78 år) ![]() |
Gravsted | Holmens Kirkegård ![]() |
Nationalitet | ![]() |
Politisk parti | Folkebevægelsen mod EU, JuniBevægelsen, Socialdemokratiet ![]() |
Ægtefælle | Anette Walther (1976-1988) |
Børn | Niels, Mads, Tina, Lisa, Ivalo og Silja Okking |
Beskæftigelse | Landmand, stemmeskuespiller, filminstruktør, manuskriptforfatter, skuespiller, politiker ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Bedste mandlige birolle (1975) for Nitten røde roser Bedste mandlige hovedrolle (1977) Strømer Bedste mandlige hovedrolle (2002) At klappe med én hånd |
Information med symbolet ![]() |
Jens Dyhr Okking (født 18. december 1939, død 21. januar 2018)[1] var en dansk skuespiller og politiker. Han medvirkede i en lang række danske film siden sin debut i Oktoberdage (1970). For sit arbejde modtog han tre Bodil-statuetter; bedste birolle i Nitten røde roser og for bedste hovedrolle i Strømer og At klappe med een hånd.
Okking var en af de første ledere af Jomfru Ane Teatret. Desuden var han den første direktør for kulturhuset Værket i Randers.
Jens Okking var socialdemokrat, men forlod partiet i 1994 blandt andet i protest mod, at Jytte Hilden blev udnævnt til kulturminister. Han blev i 1999 valgt ind i Europa-Parlamentet for Junibevægelsen. Efter 2,5 år skiftede han til Folkebevægelsen mod EU, da han i sin korte tid i Parlamentet blev stadig mere kritisk overfor EU. I marts 2003[2] blev han sygemeldt fra Parlamentet på grund af en depression og stress.
Jens Okking var far til to sønner og fire døtre.
Okking blev i 2004 ramt af en blodprop og valgte efterfølgende at indstille sit politiske virke. Han blev i 2004 igen medlem af Socialdemokraterne.[2] Han boede i et familiekollektiv i Holme-Olstrup i ti år,[3] men flyttede senere på plejehjem.[4]