I den følgende artikel skal vi analysere i dybden Falster-klassen, en figur/emne/dato, der har fanget offentlighedens opmærksomhed i nyere tid. Gennem de næste par linjer vil vi udforske dens oprindelse, dens indvirkning på det nuværende samfund og de implikationer, det har for fremtiden. _Var1 har skabt en intens debat mellem eksperter og almindelige mennesker, og derfor er det afgørende at forstå alle facetter af dette fænomen. Siden sin fremkomst har Falster-klassen udløst en bølge af modstridende meninger, og det vil være vores mål at udarbejde en upartisk og udtømmende analyse, der giver læseren mulighed for at danne sig en informeret mening om emnet.
Falster-klassen | |
---|---|
![]() | |
Klasseoversigt | |
Type | Minelægger |
Tidligere bruger(e) | ![]() ![]() |
Værft | Nakskov Skibsværft samt Frederikshavn Værft og Flydedok |
Byggeperiode | 1961 – 1964 |
Byggede enheder | 5 |
Udgåede enheder | 5 |
Tekniske data | |
Deplacement | 1.991 tons |
Længde | 77,00 meter |
Bredde | 12,80 meter |
Dybgang | 3,70 meter |
Fremdrift | 2 General Motors dieselmotorer 4.000 hk |
Fart | 17 knob |
Rækkevidde | 5.820 sømil |
Besætning | 74 mand |
Soft kill-udstyr | 4× Terma DL-6T chaffsystem |
Artilleri | 2× dobbeltløbet 76 mm M/60 kanoner (til 1995) 1× dobbeltløbet 76 mm M/60 maskinkanon (fra 1995) |
Småvåben | 4× 7,62 mm M/62 lette maskingeværer 4× 20 mm M/42 Oerlikon maskinkanoner (fra '86 til '94) |
Missiler | 3× Stinger Lv M/93 (fra 1995) deraf 2 stk fast monteret i M/00 dobbeltaffutage i stedet for agterpjecen |
Miner | 300-400 afhængig af typen |
Falster-klassen var minelæggere specielt bygget til udlægning af mange søminer. Der blev bygget fire næsten ens minelæggere til Søværnet og en tilsvarende enhed til den tyrkiske flåde.
Minelæggerne af Falster-klassen havde til primæropgave at udlægge selvvirkende minefelter, dels i forbindelse med antiinvasionsforsvaret af Danmark, dels som spærring af gennemsejlingsfarvandene. Minelæggerne af Falster-klassen kunne medtage omkring 300 selvvirkende miner ad gangen, og de kunne laste miner i en hvilken som helst havn på ganske få timer. For ombordtagning af disse og andet grej anvendte skibet fire hydrauliske kraner, der hver havde en løfteevne på op til 2 tons. Til minelægning var skibet på minedækket udstyret med fire skinnebaner og apparatur til såvel automatisk som manuel udlægning af både kontakt- og afstandsminer. I løbet af 24 timer kunne to minelæggere af Falster-klassen lukke de danske gennemsejlingsfarvande Storebælt, Lillebælt og Øresund.
Oprindeligt var Falster-klassen udstyret med 2 pjecer med dobbeltløbede 76 mm kanoner, først dog uden skjold,. Det agterste kanontårn blev dog fjernet i 1993-94 for at give plads til et Stingerbatteri
Pnt. | Navn | Kølen lagt | Søsat | Indgået | Navngivet af | Skæbne | Kaldesignal |
---|---|---|---|---|---|---|---|
N80 | Falster | 7. april 1962 | 19. september 1962 | 7. november 1963 | Mrs. Keller | Udgået 1. januar 2000 | OVLN |
N81 | Fyen | 12. april 1962 | 3. oktober 1962 | 18. september 1963 | - | Udgået oktober 2003 | OVLO |
N82 | Møen | 4. oktober 1962 | 5. marts 1963 | 29. april 1964 | - | Udgået 22. oktober 2004 | OVLP |
N83 | Sjælland | 17. januar 1963 | 14. juni 1963 | 7. juli 1964 | - | Udgået 1. januar 2000 | OVLQ |
N110 | Nusret | - | - | 16. september 1964 | - | - | TBBD |
N80 Falster og N83 Sjælland blev bygget på Nakskov Skibsværft, N81 Fyen, N82 Møen og N108 (senere N110) Nusret på Frederikshavn Værft og Flydedok A/S.
Flådens Historie: Falster-klassen Arkiveret 16. april 2008 hos Wayback Machine
ACP113(AD) 1996 Arkiveret 22. februar 2012 hos Wayback Machine
Nusret-klassen