Øresund

I denne artikel vil vi dykke ned i emnet Øresund, som har skabt stor interesse og diskussion på forskellige områder. For fuldt ud at forstå dets betydning og virkning, vil vi udforske dets oprindelse, udvikling og indflydelse på nutidens samfund. Gennem en detaljeret analyse vil vi undersøge de forskellige perspektiver og meninger, der eksisterer omkring Øresund, samt de mulige implikationer det har i den aktuelle kontekst. Ligeledes vil vi dykke ned i relevante casestudier, der vil hjælpe til bedre at forstå dets omfang og relevans i dag. Ved at indsamle opdateret og relevant information, sigter vi mod at skabe en debat omkring Øresund, der vil berige viden og fremme dyb refleksion over dette vigtige emne.

Kort over Øresundsområdet
Kort over Øresundsområdet fra 1800-tallet

Øresund er et stræde beliggende mellem Sjælland og Skåne. Tidligere var Øresund et helt dansk farvand, men danner nu rigsgrænse mellem Danmark og Sverige. Middeldybden angives til ca. 11 meter, men området består af både lavvandede bugter og områder med dybder op til omkring 40 meter på det smalle stykke mellem Helsingør og Helsingborg. Sundet er 118 km langt og 4 til 28 km bredt. Det afgrænses i nord mod Kattegat af en linje fra Gilbjerg Hoved (lidt vest for Gilleleje) til Kullen. Det afgrænses i syd mod Østersøen af en linje fra Stevns Fyr til Falsterbo.

Bundforhold

Bunden er meget forskelligartet, men generelt kan man sige, at de lavvandede områder er domineret af sandbund, og de dybere områder har store mængder af silt og ler. I mindre områder findes desuden stenrev, muslingebanker og blotlagt grundfjeld. Visse steder i Køge Bugt findes nunatakker af undergrundens kalk. Mellem Amager og Malmø ligger en gammel randmoræne benævnt Drogden Sill, hvor vanddybderne ikke overstiger 10 meter. Denne tærskel er for en stor del styrende for vandgennemstrømningen.[1] Siden 1932 har bundtrawling været forbudt.[2] Folketinget vedtog i 2021 at bygge et kunstigt stenrev udfor Taarbæk for at øge biodiversiteten.[3]

Vandforhold

Sundet er ansvarlig for ca. 25 procent af vandudskiftningen mellem Østersøen og Kattegat/Nordsøen. Øresund har generelt en nordgående overfladestrøm, der fører brakvand fra Østersøen mod Kattegat. Fra Kattegat strømmer saltvand sydpå langs bunden. De to vandmasser blandes under normale, vindstille forhold ikke, men danner et springlag med en stor gradient, hvad angår salinitet og temperatur. Springlaget ligger sædvanligvis i cirka 10-12 meters dybde. Kun i få situationer vil vinden være kraftig nok til at opblande vandsøjlen og dermed bringe saltvand fra Kattegat til Østersøen.[1]

I stærk regn overvældes kloakker langs Øresund og udleder beskidt vand.[1][4][5]

Oprindelsen til navnet

Landskab ved Øresund, Jens Juel, 1800. Øresund i baggrunden med Aggershvile nord for Skodsborg.
Foto:  Nivaagaard Malerisamling

Forleddet ør(e) betyder en 'gruset strandbred', efterleddet 'sund' betyder et 'smalt farvand'. Navnet betyder altså "Det smalle farvand ved den grusede strandbred".[6]

Større byer ved Øresund

Se også

Noter

  1. ^ a b c Harremöes, Poul (15. december 1963). "Isotopundersøgelser og Øresunds forurening". Ingeniøren.
  2. ^ Ankerstjerne, Magnus (1. juli 2021). "Havbiolog med opsigtsvækkende forslag: Sænk skibe i Øresund". TV 2 Lorry.
  3. ^ "Kæmpe kunstigt projekt på vej i Øresund". TV 2 Lorry. 3. juli 2021.
  4. ^ Ussing, Rasmus (19. august 2021). "Kim undrer sig: Hvorfor løser man ikke spildevands-problemet?". TV 2 Lorry. Arkiveret fra originalen 2. november 2021.
  5. ^ Bencke, Anja (31. maj 2020). "Gentofte har på fem år udledt 10 mia. liter urenset spildevand i Øresund". TV 2 Lorry. Arkiveret fra originalen 30. maj 2021.
  6. ^ Øresund – Udvalgte stednavnes betydning, NAVNEFORSKNING, Københavns Universitet
Wikimedia Commons har medier relateret til:


55°46′N 12°46′Ø / 55.767°N 12.767°Ø / 55.767; 12.767