I dagens verden er Strandtusindgylden et emne, der har fået stor relevans på forskellige områder af samfundet. Hvad enten det er på det politiske, sociale, kulturelle eller teknologiske område, har Strandtusindgylden vakt stor interesse og debat blandt specialister og eksperter. Med tiden er Strandtusindgylden blevet et emne for konstant diskussion, da dets implikationer og virkninger har en væsentlig indflydelse på vores dagligdag. I denne artikel vil vi udforske de forskellige dimensioner og perspektiver af Strandtusindgylden i detaljer med det formål bedre at forstå dets betydning og indflydelse i nutidens samfund.
Strandtusindgylden | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
Orden | Gentianales (Ensian-ordenen) |
Familie | Gentianaceae (Ensian-familien) |
Slægt | Centaurium (Tusindgylden) |
Art | C. littorale |
Videnskabeligt artsnavn | |
Centaurium littorale (Turner) Gilmour | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Strandtusindgylden (Centaurium littorale), ofte skrevet strand-tusindgylden, er en toårig, 5-30 centimeter høj plante i ensian-familien. Den har bladroset og er foroven fågrenet. Stængelbladene er linjeformede, afrundede og 1-strengede i modsætning til hos marktusindgylden. Blomsterne er ustilkede med 5-6,5 millimeter lange kronflige. Bægerfligene er af længde med kronrøret.
I Danmark findes strandtusindgylden hist og her på strandenge, strandoverdrev og i græsklædte klitlavninger. Den blomstrer i juli til oktober.[1]
Nøgleblomstret tusindgylden (Centaurium littorale var. glomeratum) findes enkelte steder, og regnes som en truet art på den danske rødliste.[2][3]
Søsterprojekter med yderligere information: |