Emnet for Agerkohvede er et emne, der har vakt stor interesse og debat i den seneste tid. Siden dets fremkomst har Agerkohvede fanget opmærksomheden fra både eksperter og fans og genereret en bred vifte af meninger og perspektiver. I denne artikel vil vi i detaljer udforske de forskellige facetter af Agerkohvede og analysere dens indvirkning på forskellige aspekter af samfundet og kulturen. Igennem disse sider vil vi dykke ned i de historiske rødder af Agerkohvede, undersøge dets udvikling over tid og evaluere dets relevans i nutidens verden. Derudover vil vi undersøge de fremtidige implikationer af Agerkohvede og diskutere mulige scenarier, der kunne udvikle sig omkring dette emne.
Agerkohvede | |
---|---|
![]() | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
Orden | Lamiales (Læbeblomst-ordenen) |
Familie | Orobanchaceae (Gyvelkvæler-familien) |
Slægt | Melampyrum (Kohvede) |
Art | M. arvense |
Videnskabeligt artsnavn | |
Melampyrum arvense L., 1753 | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Agerkohvede (Melampyrum arvense), ofte skrevet ager-kohvede, en 15-40 cm høj urt, der i Danmark vokser på åben og tør bund på f.eks. kystskrænter.
Agerkohvede er som de andre kohvede-arter en enårig urt, der som halvsnylter ofte danner forbindelse til andre planters rødder. De røde eller rosa blomster sidder i et tætblomstret og alsidigt aks. Den blomstrer fra juni til august.
Arten er i Danmark sjælden (kun på Øerne) og vokser her på tør og åben bund, der ofte er kalkrig, f.eks. kystskrænter og overdrev.
Den findes f.eks på et dige mellem Kramnitze og Bredfjed på Lolland, og er set på Nekselø.
Søsterprojekter med yderligere information: |