Kongescepter
I dagens artikel skal vi tale om Kongescepter. Dette emne er af allerstørste betydning i dagens samfund, da det har en væsentlig indflydelse på forskellige aspekter af vores dagligdag. I årenes løb har Kongescepter været genstand for debatter, forskning og diskussioner, hvilket viser sin relevans på forskellige områder. Derfor er det vigtigt grundigt at forstå, hvad Kongescepter er, og hvordan det påvirker vores dagligdag. Gennem denne artikel foreslår vi at analysere i detaljer de forskellige facetter af Kongescepter, dets historie, dets indvirkning på samfundet og de mulige løsninger eller forslag til at løse dette problem.
| Kongescepter | |
|---|---|
 Foto: Thomas Meyer | |
 Forsvundet (DKRL)[1] | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Lamiales (Læbeblomst-ordenen) |
| Familie | Orobanchaceae (Gyvelkvæler-familien) |
| Slægt | Pedicularis (Troldurt) |
| Art | P. sylvatica |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Pedicularis sceptrum-carolinum L. | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Kongescepter (Pedicularis sceptrum-carolinum) er en 30-90 cm høj urt, der lever som halvsnylter på andre planter. Den er knyttet til våd næringsrig bund, f.eks. vandløbsbredder, mosekanter, enge, moser og grøftekanter.[2] Kongescepter findes ikke i Danmark.[3]
Beskrivelse
Kongescepter får en 30-90 cm høj, rank og ugrenet stængel, med få og små stængelblade, som bortset fra størrelsen, har samme form som grundbladene. Grundbladene er lange, smalle og fjerlappede blade, som er samlet i en roset.
Blomsterne er gule, men rødviolet anløbne, og ca. 3 cm lange og blomstrer i juli-august. Bægeret er 5-flliget. Blomsterne er samlet i én akslingnende, endestillet klase. Klasen støttes afægformede højblade.[2]
Habitat
Kongescepter vokser på fugtige næringsrige lokaliteter, som enge, elvbredder, grøftekanter og kær.[3]
Udbredelse
Kongescpeter er udbredt i Europa og nordlige Asien.[4] I Danmark blev Kongescepter fundet sidste gang i 1949 i et pilekrat i Vestjylland, Karstrup Å, hvor den blev fundet første gang i 1861. Det oprindelige findested blev opdyrket, men i 1925 blev den genfundet i nærheden.[5] Da den er forsvundet her fra, betragtes den nu som Regionalt uddød (RE) på Den danske Rødliste.[6]
Kongescpeter er ikke vurderet på IUCN's rødliste.[7]
Referencer
- ^ Wind, P. (2019), "Karplanter", i Moeslund, J.E. m.fl. (red.), Den danske Rødliste 2019, Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, hentet 20. januar 2020
- ^ a b Christiansen (1958) Danmarks Vilde Planter. Branner og Korch, København.
- ^ a b Mosberg & Stenberg, på dansk ved Jon Feilberg (2020) Nordens flora. Gyldendal. ISBN 978-87-02-28916-9
- ^ Pedicularis sceptrum-carolinum L. på GBIF
- ^ Jessen, K. (1925). Pedicularis sceptrum-carolinum L. genfundet i Danmark. Botanisk Tidsskrift, 38, 438–441.
- ^ Moeslund JE, Nygaard B (red.). Den danske Rødliste 2019. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. http://redlist.au.dk
- ^ "IUCN rødliste, søgning efter Pedicularis sceptrum-carolinum". Arkiveret fra originalen 25. juni 2020. Hentet 17. maj 2022.
{{cite web}}: Tjek|url=(hjælp)
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
