I dagens verden er Cypresulvefod et emne, der har fået relevans i forskellige samfundssfærer. Fra politik til populærkultur har Cypresulvefod fanget opmærksomheden hos alle typer publikum. Med en påvirkning, der går ud over geografiske grænser, er Cypresulvefod blevet et referencepunkt for forståelsen af det nutidige panorama. I denne artikel vil vi udforske dette fænomen i dybden og analysere dets implikationer og konsekvenser på forskellige områder. Fra dens oprindelse til dens fremtidige projektion fortjener Cypresulvefod at blive undersøgt i detaljer for at forstå dens indflydelse i dag.
Cypres-Ulvefod | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Lycopodiophyta (Ulvefodsplanter) |
Klasse | Lycopodiopsida (Ulvefod-klassen) |
Orden | Lycopodiales (Ulvefod-ordenen) |
Familie | Lycopodiaceae (Ulvefod-familien) |
Slægt | Diphasiastrum |
Art | D. tristachyum |
Videnskabeligt artsnavn | |
Diphasiastrum tristachyum (Pursh) J.Holub | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Cypres-Ulvefod (Diphasiastrum tristachyum) er en blågrøn ulvefodsplante med en dybt underjordisk hovedstængel. Den vokser i Danmark på bakkede heder.
Cypres-Ulvefod er en krybende, ikke-epifytisk (dvs. jordboende) karplante. Den sporebærende plante består af en dybtliggende underjordisk jordstængel med trævlerødder og en overjordisk del, der har vifteformede udspilede oprette stængler med talrige, tæt tiltrykte, skælagtige blade. I toppen af visse skud sidder den 2-4 cm lange gullige strobilus på små ligeledes gullige stilke, der næsten er uden blade.
Dybtliggende underjordisk krybende jordstængel med små primitive hvidlige rødder.
Størrelse: 5-20 cm.
Planten er meget sjælden i Danmark, hvor den findes på bakkede heder i Jylland og på Bornholm, bl.a. Nørlund Plantage og Randbøl Hede i Midtjylland.
Søsterprojekter med yderligere information: |
Spire Denne botanikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |