I denne artikel vil vi udforske og analysere Rundfinnet radeløv i detaljer. Fra dets oprindelse til dets relevans i dag repræsenterer dette emne et grundlæggende aspekt i det moderne samfund. Gennem en multidisciplinær tilgang vil vi undersøge, hvordan Rundfinnet radeløv har påvirket forskellige områder, fra økonomi til kultur, politik og teknologi. Ligeledes vil vi dykke ned i de implikationer, som Rundfinnet radeløv har på folks daglige liv, såvel som dens fremtidige projektion. Gennem kritisk og reflekterende analyse vil vi søge at forstå kompleksiteten og vigtigheden af Rundfinnet radeløv i den moderne verden, og tilbyde et omfattende perspektiv, der inviterer til refleksion og debat.
Rundfinnet radeløv | |
---|---|
![]() Rundfinnet radeløv | |
![]() Truet (DKRL)[1] | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
(urangeret) | Tracheobionta (Karplanter) |
Division | Pteridophyta |
Klasse | Polypodiopsida (Bregner) |
Orden | Polypodiales (Engelsød-ordenen) |
Familie | Aspleniaceae (Radeløv-familien) |
Slægt | Asplenium |
Art | A. trichomanes |
Videnskabeligt artsnavn | |
Asplenium trichomanes L. | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Rundfinnet radeløv (Asplenium trichomanes) er en lille bregne i milturtslægten Asplenium. Den er en udbredt og almindelig art, der forekommer næsten over hele verden i en række stenrige levesteder. Det er en variabel bregne med flere underarter.
Navnet trichomanes refererer til et græsk ord for bregne. [2]
Rundfinnet radeløv danner 10 til 30 cm høje tuer, der stammer fra et kort, skællet rhizom. De stedsegrønne blade er lange og smalle, gradvist aftagende mod spidsen der er opdelt i små, gulgrønne til mørkegrønne, rundede bladdele. Bladene kan nå 40 cm i længden, men er mere almindeligt 8–20 cm.[3]
Det er udbredt i tempererede og subarktiske områder og forekommer også i bjergrige områder i troperne. Dens udbredelse omfatter det meste af Europa og store dele af Asien syd til Tyrkiet, Iran og Himalaya og en bestand i Yemen. Den forekommer både i nordlige, sydlige og dele af det østlige Afrika og også i det østlige Indonesien, sydøstlige Australien, Tasmanien, New Zealand og Hawaii. Den findes i Nordamerika og Mellemamerika og Cuba, og de nordlige og vestlige regioner i Sydamerika som Chile. Selvom dens udbredelse er bredt spredt, er den ofte sjælden, og bestandene er spredt fra hinanden baseret på tilgængeligheden af passende levesteder.[4] Den vokser i stenrige levesteder såsom klipper, skråninger, vægge og mineaffald, den type sten, der bruges som et substrat afhængigt af underarterne. Den vokser fra havniveau op til 3.000 meter i Nordamerika, mens den på de britiske øer når 870 meter.
I Danmark er den regnet som en truet art på den danske rødliste.[5]