I dagens verden er Bakkesvovlrod blevet et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af samfundet. Siden dens fremkomst har den vakt nysgerrighed og opmærksomhed hos eksperter, forskere, akademikere og den brede offentlighed. Dens betydning ligger i dens indflydelse på forskellige aspekter af dagligdagen, såvel som dens indflydelse på udviklingen af forskellige studieretninger og professioner. I denne artikel undersøger vi i detaljer de forskellige aspekter relateret til Bakkesvovlrod, fra dets historiske oprindelse til dets indvirkning på nutiden, analyserer dets implikationer og projicerer dets mulige udvikling i fremtiden.
Svovlrod | |
---|---|
![]() Bakkesvovlrod | |
![]() Truet (DKRL)[1] | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
Orden | Apiales (Skærmplante-ordenen) |
Familie | Apiaceae (Skærmplante-familien) |
Slægt | Peucedanum (Svovlrod) |
Art | P. oreoselinum |
Videnskabeligt artsnavn | |
Peucedanum oreoselinum (L.) Moench | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Bakkesvovlrod eller Bakke-svovlrod (Peucedanum oreoselinum) er en plante i Skærmplante-familien. Den er sjælden i Danmark, og findes nu kun på Bornholm. Den er på den danske rødliste fra 2019 regnet som en truet art.[1] Den er udbredt i Centraleuropa, fra Apenninerne i syd og mod nord til Bornholm og Baltikum. Arten findes også på Den iberiske Halvø.
Den vokser som en flerårig urteagtig plante (hemikryptofyt) og bliver op til 1 meter høj. Den forgrenede stængel er noget rødlig. Den blomstrer fra juli til august.