Inden for Bakketidsel-området har der altid været en kontinuerlig og voksende interesse. Hvad enten det er for dets relevans i historien, dets indflydelse på nutidens samfund eller dets indflydelse på forskellige aspekter af hverdagen, har Bakketidsel fanget opmærksomheden hos både akademikere, eksperter og entusiaster. I årenes løb er det blevet diskuteret og analyseret i detaljer for bedre at forstå dets betydning og rolle i verden. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter og perspektiver af Bakketidsel, undersøge dens udvikling over tid og dens indflydelse i dag. Derudover vil vi gennemgå den seneste forskning om emnet og søge at kaste lys over nye tendenser og fremskridt, der sker inden for Bakketidsel.
Bakketidsel | |
---|---|
![]() | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
Orden | Asterales (Kurvblomst-ordenen) |
Familie | Asteraceae (Kurvblomst-familien) |
Slægt | Carlina (Bakketidsel) |
Art | C. vulgaris |
Videnskabeligt artsnavn | |
Carlina vulgaris L. | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Bakketidsel (Carlina vulgaris) er en 10-50 centimeter høj plante i kurvblomst-familien. Bladene, der har lange torne, er lancetformede eller fligede. De 2-3 centimeter brede blomsterkurve med rødgule kroner sidder få sammen. Frugtens fnok er skinnende og gullig med fjerformede stråler.
I Danmark findes Bakketidsel hist og her i Østjylland og på Øerne på vejkanter, overdrev og høje enge, mens den er sjælden i resten af landet. Den blomstrer i juli til september.[1]
Søsterprojekter med yderligere information: |