Amaliegade
I dagens verden er Amaliegade et emne, der vækker stor interesse og debat på forskellige områder. Hvad enten det er på det akademiske område, i arbejdslivet eller i samfundet generelt, er Amaliegade blevet et emne med relevans og aktualitet. Meningerne om denne sag er forskellige, og derfor er det vigtigt at analysere og reflektere over Amaliegade fra forskellige perspektiver. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Amaliegade, dens virkning i dag og mulige fremtidige scenarier. Ligeledes vil vi dykke ned i de refleksioner og debatter, som det har skabt, for at give en omfattende og berigende vision om dette emne.
For alternative betydninger, se Amaliegade (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Amaliegade)
Amaliegade er en gade i København og strækker sig fra Sankt Annæ Plads over Amalienborg slotsplads til Esplanaden. Gaden ses første gang i en bebyggelsesplan fra 1649 under navnet Danmarksgade, ligesom Bredgade den gang hed Norgesgade. Her fik dronning Sophie Amalie anlagt de haver, som før svenskernes belejring i årene 1658-1660 havde ligget ved Vesterport. I sammenhæng med haverne byggede man også lystslottet Sophie Amalienborg, som nedbrændte i 1689.[1]
I Amaliegade lå indtil 1895 Almindelig Hospital.
Maleren Martinus Rørbyes forældre boede i Amaliegade, og omkring 1825 malede han billedet Udsigt fra kunstnerens vindue fra forældrenes hus. På daværende tidspunkt var der fra beboelsen udsigt over vandet til Nyholm, og på billedet ses, foruden lejlighedens interiøret omkring vinduet, også en del af Københavns havn.
I nr. 6 ligger Sloveniens ambassade.
Henvisninger
Se også
Eksterne henvisninger
 | Spire Denne artikel om geografi i Københavns Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |