Sophie Amalienborg

I dagens artikel vil vi udforske den fascinerende verden af ​​Sophie Amalienborg. Fra dets historiske oprindelse til dets relevans i nutidens samfund, vil vi dykke ned i en rejse gennem højdepunkterne i Sophie Amalienborg. Derudover vil vi i dybden undersøge dets indvirkning på forskellige områder, fra kultur til teknologi. Gennem forskellige perspektiver og tilgange søger vi at belyse dette emne, der er så relevant i dag. Gør dig klar til at opdage alt, hvad du behøver at vide om Sophie Amalienborg, og fordyb dig i en omfattende analyse af dens betydning i den moderne verden.

Sophie Amalienborg, malet af Johan Jacob Bruun i 1740.
Sophie Amalienborgs brand i 1689.
Dronning Sophie Amalie

Sophie Amalienborg var et barokslot i København, opført 1667-1673 og forgænger for Amalienborg. Slottet, der brændte den 19. april 1689, var opkaldt efter dronning Sophie Amalie. Ca. 186 mennesker omkom ved branden.[1]

Historie

Området, hvor Frederiksstaden ligger i dag, blev først indlemmet i København ved den store byudvidelse, som Christian 4. foretog. Området øst for Bredgade blev dog opgivet som handels- og boligkvarter. I 1660 havde Frederik 3.s dronning, Sophie Amalie, opkøbt en række grunde i dette ubebyggede område for her at opføre et lystslot til erstatning for hendes landejendom Dronningens Enghave uden for Vesterport, der var ødelagt under svenskernes belejring af København 1658-60. På trods af de dårlige tider efter svenskekrigene lykkedes det dronningen at skaffe midler, så hun 1667-73 kunne opføre lystslottet Sophie Amalienborg. Arkitekten var formentlig Albertus Mathiesen.

Bygningen var ikke stor. Den var udformet i barokstil som en italiensk villa, et "casino" med høj underetage, en hovedetage og en lav mezzanin. Hovedfløjen havde fladt tag, der afsluttedes med en balustrade. I midten et tårn, udformet som et "Belvedere". Dronning Sophie Amalie holdt meget af sit nye lystslot, og her døde hun i 1685.

4 år senere nedbrændte det blot 16 år gamle slot. I anledning af Christian 5.s 44-års fødselsdag 15. april 1689 blev der afholdt en festforestilling i et operahus, en midlertidig træbygning bygget tæt op ad slottet. Kongen var begejstret for forestillingen, hvorfor han ønskede den gentaget for offentligheden. Ved den nye forestilling fire dage senere var operahusets udsmykning med silketapeter, mos, enebærris og frugter nu knastør. Ved et uheld væltede en af de 800 olielamper, hvorved ilden fik fat i dekorationen og antændte bygningen. Da alle dørene tillige vendte indad, blev det sørgelige resultat, at 180 mennesker indebrændte, og både operahuset og slottet forvandledes til en ruindynge.[2] Der findes en del minder fra katastrofen rundt om i København. Inden for porten til Ny Vestergade nr. 20 står der følgende på en tavle:

"Johan Jürgen, en af stadens 32 mænd og directeur for Børnehuset, byggede denne gård i 1683. Skæbnen brat hans lykke vendte, tvende døtre indebrændte, da Amalienborg i flammer, lyste over stadens jammer."[3]

I 1749 anlagdes det nuværende slotskompleks Amalienborg på det sted, hvor Sophie Amalienborg havde ligget. Det nye slot blev opkaldt efter det gamle.[4]

Noter

  1. ^ Sophie Amalienborgs Teater teaterleksikon.lex.dk hentet 20. april 2021
  2. ^ Bo Bramsen (red.): København – før og nu – og aldrig bind 6: Frederiksstaden og Nyhavn pag. 167-171. Kbh 1987-1993 – ISBN 87-7248-034-3
  3. ^ R. Broby-Johansen: Det gamle København (s. 98), forlaget Thanning og Appel, København 1978, ISBN 87-413-6347-7
  4. ^ Storbyens Stednavne af Bent Jørgensen. Gyldendal, 1999. S. 15. ISBN 87-00-35610-7

Eksterne henvisninger

Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater
Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata.