I dagens verden er Slottet i Løgum blevet et emne af stor relevans og interesse for en bred vifte af mennesker. Uanset om det har indflydelse på samfundet, økonomien, miljøet eller kulturen, har Slottet i Løgum fanget opmærksomheden hos både eksperter og entusiaster. Da det fortsætter med at spille en central rolle i vores liv, er det afgørende fuldt ud at udforske dets forskellige aspekter og forstå, hvordan det former vores nutid og fremtid. I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af Slottet i Løgum og udforske dens mange facetter, fra dens oprindelse til dens mulige fremtidige implikationer.
Slottet i Løgum er en en-længet bygning lige vest for Løgumkloster Kirke i Tønder Kommune. Slottet er opført i 1614, delvis oven på et tidligere kloster, og bruges nu til Folkekirkens efteruddannelse.
Cistercienserklosteret i Løgumkloster blev grundlagt i 1173. Ved arvedelingen mellem kong Christian 3. og hans brødre gik Løgumkloster til hertug Hans den Ældre. Klosteret overlevede i første omgang reformationen, men ved den sidste abbeds død i 1548 blev det inddraget og underlagt hertug Hans. Ved hans død overgik Løgumkloster til de gottorpske hertuger.
Slottet i Løgum blev opført i 1614 som jagtslot for hertug Johann Adolf af Gottorp. Der har også været amtsstue og retssal i bygningen. Efter Den Store Nordiske Krig inddrog Frederik 4. hertugens slesvigske besiddelser. Herefter tilhørte slottet den danske krone til krigen i 1864, hvor den preussiske stat overtog det. Efter genforeningen i 1920 blev slottet igen den danske stats ejendom.
Hans Adolph Brorson boede her som huslærer 1717-1721.
Slottet anvendes i dag af Folkekirkens efteruddannelsesinstitutioner Præstehøjskolen og Folkekirkens Pædagogiske Institut.[1]