I denne artikel vil vi udforske virkningen af Løgumkloster Kirke på forskellige aspekter af hverdagen. Fra dens indflydelse på populærkulturen til dens relevans i historien har Løgumkloster Kirke sat sine spor på forskellige områder. Vi vil analysere, hvordan Løgumkloster Kirke har formet den måde, vi forholder os til verden omkring os på, samt dens rolle i samfundets udvikling. Gennem en detaljeret analyse vil vi søge bedre at forstå vigtigheden af Løgumkloster Kirke og hvordan det har markeret et før og efter i vores virkelighedsopfattelse. Denne artikel har til formål at tilbyde et bredt og forskelligartet syn på Løgumkloster Kirke, der behandler forskellige perspektiver og mulige implikationer for fremtiden.
Løgumkloster Kirke | |
---|---|
Generelt | |
Opført | 1225 - 1325 |
Geografi | |
Adresse | Slotsgade 11, 6240 Løgumkloster |
Sogn | Løgumkloster Sogn |
Pastorat | Løgumkloster Pastorat |
Provsti | Tønder Provsti |
Stift | Ribe Stift |
Kommune | Tønder Kommune |
Eksterne henvisninger | |
www.loegumkloster-kirke.dk | |
Oversigtskort | |
Løgumkloster Kirke er bygget af cistercienserordenen som klosterkirke i Løgumkloster.
I året 1173 grundlagdes cistercienserklostret i Løgum. Initiativtageren var Ribes biskop Stefan, der selv tidligere havde været abbed ved Herrevad Kloster i Skåne, der ligeledes hørte under Cistercienserordenen. Det nye kloster fik navnet Locus Dei (Guds sted), som kan ses som en reference til det danske stednavn Løgum. Allerede i 1190 ødelagdes det nye kloster af en brand, hvorfor biskop Omer i Ribe fritager munkene for alle afgifter, således at der nemmere kunne indsamles midler til opførelsen af kloster og kirke. Kong Valdemar 2. Sejr støttede ligeledes munkene ved at overdrage en række ejendomme på egnen til klosteret.
Opførelsen af klosteret i røde munkesten må være påbegyndt i begyndelsen af 1200-tallet. Af disse bygninger er i dag kirken samt østfløjen bevaret. Byggeriet skete dog i flere tempi, og afslutningen af byggeriet er først sket et par årtier inde i 1300-tallet. Således er kirken stilmæssigt også en blanding, da moden i løbet af byggeperioden skiftede fra den rundbuede romanske stil til den spidsbuede gotiske stil. Soklen er sat i kampesten, men ellers er bygningen rejst i røde munkesten. Kirkebygningens udformning følger de forskrifter som var udstukket inden for Cistercienserordenen; bygningen er korsformet med et østvendt kor og to sidekapeller, to korsarme mod henholdsvis nord og syd og endelig det treskibede kirkerum mod vest. Vinduerne afslører den lange bygge periode. På gavlene mod øst og nord ses rundbuede vinduer fra den tidlige romanske tid, mens syd- og vestsiden har spidsbuede vinduer fra den senere gotiske tid.