I dagens verden er Sophienberg Slot blevet et emne af stor relevans og interesse for en bred vifte af mennesker. Fra professionelle til entusiaster, Sophienberg Slot har fanget manges opmærksomhed på grund af dens mange facetter og dens indflydelse på forskellige aspekter af hverdagen. Hvad enten det er på et personligt, fagligt eller socialt plan, har Sophienberg Slot vist sig at være et emne, der er værd at analysere og reflektere over. I denne artikel vil vi grundigt udforske de forskellige dimensioner af Sophienberg Slot og dens relevans i nutidens verden. Fra dens historie til dens fremtidige implikationer vil vi dykke ned i en udtømmende analyse, der søger at kaste lys over dette fascinerende emne.
Sophienberg Slot | |
---|---|
![]() Sophienberg efter ombygning | |
Opførelse påbegyndt | 1742 |
Opførelse afsluttet | 1776 |
Bygherre | Christian 6. |
Arkitekt | Nicolai Eigtved |
Region | Hovedstaden |
Kommune | Hørsholm |
Areal | 2,3 ha |
Første kendte ejer | Nikolaj Lambrecht |
Første kendte ejer (år) | 1727 |
Nuværende ejer | Gunner Ruben |
Nuværende ejer (år) | 2006 |
Oversigtskort | |
Information med symbolet ![]() | |
Sophienberg er et tidligere kongeligt lystslot, senere kursusejendom og hotel/festrestaurant ved Rungsted Strandvej i Hørsholm Kommune. Omkring 1900 havde Sophienberg ca. 100 tønder land. I dag 2,3 hektar park. 2015 blev den sat til salg.[kilde mangler]
Slottets bygherrer var det byggelystne kongepar Christian 6. og Sophie Magdalene. Sophie Magdalene havde forud opført Hirschholm Slot, men i tilknytning hertil savnede parret et fristed ned mod Øresund, så de kunne nyde udsigten med de mange skibe. Opførelsen af det lille lystslot blev indledt af hofbygmester Nicolai Eigtved i 1742. Efter et par år var en mindre bygning klar, men den blev straks både udvidet og forhøjet, så først i 1746 var den endelig færdig. Bygningen fremstod som et enlænget hus i to etager, 24 fag langt. Central var et fremspringende midterparti dækket med en kobberkuppel. Herfra gik to lave forbindelsesfløje med lav taghældning. Bygningen sluttede i enderne med fremspringende pavilloner med høje mansardtage.
I 1771 blev lystslottet ramme om nogle af de skandaløse begivenheder ved hoffet under Struensee. I 1780 overdrog Christian 7. stedet til sin halvbror Arveprins Frederik, der udvidende ejendommens jordtilliggende betydeligt. Efter et par ejerskifter kom gården til oberst Arnoldus von Falkenskiold. Han moderniserede og udvidede driften. Men det kongelige lystslot var alt for stort for hans behov, så han fjernede i 1807-09 hele overetagen og 1/3 af stuetagen og satte et valmet tag på resten. Byggematerialerne solgte han til entreprenører aktive i Københavns genopbygning. Huset havde nu blot karakter af en lidt større villa. Af de senere ejere nævnes komponisten P.E. Lange-Müller, der arvede gården efter sine svigerforældre.
I 1964 blev det amputerede slot fredet.
Lange-Müllers barnebarn Salah ben Hannine opgav 1986 at føre stedet videre. Næsten al jorden var nu solgt til udstykning. Den nye ejer, entreprenørfirmaet Niels Thygesen & Co. lod ved arkitekterne Ib og Jørgen Rasmussen bygningen restaurere til 1990. De genopførte den manglende tredjedel af stueetagen, så husets symmetri er genskabt. De afholdt sig dog fra at genskabe overetagen og kobberkuplen. Restaureringen blev 1991 belønnet med Europa Nostra-prisen.
Omkring 1900 havde Sophienberg ca. 100 tønder land. Tilliggendet til Sophienberg er i dag på 2,3 hektar park.