Polititorvet
Denne artikel analyserer vigtigheden af Polititorvet i dagens samfund. Polititorvet har været genstand for interesse og debat i årtier, og dets indflydelse strækker sig til alle områder af livet. Siden starten har Polititorvet spillet en grundlæggende rolle i den måde mennesker forholder sig til hinanden på, i udviklingen af kultur og i udviklingen af teknologi. Gennem historien har Polititorvet været genstand for studier i forskellige discipliner, fra psykologi til økonomi, og dets relevans er tydelig i den måde, det påvirker vores liv på daglig basis. I denne artikel vil de mange facetter af Polititorvet blive udforsket, og dens indflydelse på den moderne verden vil blive analyseret.
Polititorvet er en vej i Indre By (København), som har sit navn fra Københavns Politigård, der dominerer pladsen, hvor Niels Brocks Gade, Hambrosgade og Mitchellsgade mødes.[1]
Fra havn til byrum
Tidligere var området præget af tømmerpladser, kullagre og et mindre havnebassin. I begyndelsen af 1900-tallet blev havnen fyldt op som led i en større byudviklingsplan.[1]
Byggeri på opfyldt havbund
Da jorden oprindeligt var opfyldt havbund, måtte der bruges lange jernbetonpæle til at stabilisere underlaget for byggerierne – heriblandt Politigården.[1]
Den første bygning på torvet
Den første bygning, der blev opført på Polititorvet, var hovedsædet for Arbejdernes Ulykkesforsikring, tegnet af arkitekt Knud Arne Petersen og opført i 1913-1914. I dag huser bygningen Rigspolitichefens kontor.[1]
Referencer
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |