I denne artikel skal vi tale om Landgreven og dens indvirkning på det moderne samfund. Landgreven er et emne af stor relevans i dag og har skabt konstant debat på forskellige områder. Siden dens fremkomst har Landgreven vakt interesse hos både eksperter og fans, og genereret uendelige meninger og teorier, der søger at give det mening og forståelse. Gennem årene har Landgreven været genstand for undersøgelser, forskning og analyser, der søger at tyde dets sande betydning og de implikationer, det har på hverdagen. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver på Landgreven og dens rolle i den moderne verden, analysere dens mange facetter, og hvordan den har formet den virkelighed, vi lever i.
Landgreven er en gade og plads i Indre By i København, der forbinder Borgergade med Store Kongensgade.
Landgreven blev anlagt som en del af et byfornyelsesprojekt i 1950'erne. Navnet kommer fra en privat have og en beværtning ved navn Landgreven af Hessen, der lå på stedet i 1700-tallet. Under pesten i Danmark 1710-1711 blev haven brugt som assisterende kirkegård for Nikolaj Kirkegård.[1] Da den nye, store Assistenskirkegård ude på Nørre Fælled toges i brug 1760, blev Landgreven lukket.
Ved Borgergade ligger burgerbaren Gasoline Grill, der åbnede i en tidligere tankstation i 2016.[2] I 2017 blev en af deres burgere valgt som en af verdens 27 bedste af Bloomberg News.[3]
Bygningskomplekset Landgreven 3 / Store Kongensgade 27 stammer fra 1851. Det blev restaureret af Tage Nielsens Tegnestue og Hans Munk Hansen for Boligfonden Bikuben i 1985. De minimalistiske malerier på de fire gavle, der vender ud mod Landgreven, blev udført af kunstneren Ole Schwalbe ved samme lejlighed.[4] Nabobygningen Landgreven 7 / Borgergade 2-14 / Gothersgade 12-14 blev opført i 1943-1944 efter tegninger af Thorvald Dreyer.
Landgreven 2-6 er en kontorbygning fra 1960, der blev tegnet af Ole Falkentorp. Landgreven 10 er fra 1958.