Vimmelskaftet (København)
I denne artikel vil Vimmelskaftet (København) blive grebet ind fra forskellige perspektiver med det formål at dykke ned i dets betydning og relevans i dag. Gennem læsningen vil nøgleaspekter relateret til Vimmelskaftet (København) blive analyseret, fra dets oprindelse og udvikling til dets indvirkning på det nuværende samfund. Forskellige synspunkter og udtalelser fra eksperter om emnet vil blive undersøgt for at tilbyde en omfattende og berigende vision af Vimmelskaftet (København). Ligeledes vil der blive præsenteret konkrete eksempler og casestudier, der giver læseren mulighed for bedre at forstå relevansen og anvendelsen af Vimmelskaftet (København) i hverdagen. Denne artikel søger at give en global og komplet vision af Vimmelskaftet (København) med det formål at bidrage til viden og forståelse af dette brede og betydningsfulde emne.
For alternative betydninger, se Vimmelskaftet. (Se også artikler, som begynder med Vimmelskaftet)
.jpg)
Vimmelskaftet er en gade i Indre By i København. Den er en del af Strøget og ligger mellem Nygade og Amagertorv.
I den originale udgave af brætspillet Matador udgjorde Vimmelskaftet sammen med Amagertorv og Nygade den gule serie.
Historie
Vimmelskaft er en gammel betegnelse for et borsving. Baggrunden for gadens navn er netop, at denne gade, der oprindeligt hed Købmannegade og senere Ty(d)skemannegade (kendt fra det 14. århundrede), sammen med de to gader Klædeboderne (nu Skindergade) og Skoboderne (nu Skoubogade) tilsammen dannede en figur, der kunne ligne et borsving.[1][2] Første gang, man kender navnet Vimmelskaftet, er i 1597; men først fra 1689 er navnet permanent. Gadeløbet langs med Helligåndskirken hed oprindelig Fiskegade, da der den gang var fisketorv på den nærmeste del af Amagertorv. [3]
Navnet Ty(d)skemannegade stammer angiveligt fra, at en del tyskere, primært købmænd, slog sig ned i denne gade og medbragte byggestilen med de mange gavlhuse. Senere i middelalderen var gaden hjemsted for alskens håndværkere, ofte ansat under kronen eller under magistratet. Man kunne finde mange boder mod vejen fra disse håndværkere. Desuden lå mange af byens bedre værtshuse og herberger her.[4]
Enkelthuse
- Nr 47 Her lå Café Bernina på mezzaninen på hjørnet af Badstuestræde, og blev et rent stamsted for kulturpersonligheder som Ove Rode, Strindberg, Hamsun, Sophus Schandorph, L.A. Ring og Holger Drachmann. [5]
- Nr 49 Her på hjørnet af Knabrostræde flyttede Grundtvig ind på 2. sal i april 1840 med sin familie, og blev boende til april 1850. [6] Under martsrevolutionen så han fra sine vinduer byens borgere strømme ned mod Christiansborg med krav om en forfatning og et nyt, liberalt ministerium. For Grundtvig fortonede det sig som rene pøbeloptøjer; men snart ændrede han mening og blev en af demokratiets mest glødende talsmænd. [7]
Noter
- ^ Inden Nygade blev anlagt i 1685, var de tre gader den mest direkte vej mellem Helligåndskirken og Gammeltorv.
- ^ O. Nielsen: Københavns Historie og Beskrivelse. G.E.C. Gad, 1877 (her fra eremit.dk Arkiveret 23. august 2009 hos Wayback Machine)
- ^ Vimmelskaftet
- ^ Sidensaxo, s. 9
- ^ Vimmelskaftet 47 / Badstuestræde 2
- ^ Vimmelskaftet 49 / Knabrostræde 1-1a
- ^ Grundtvigsk Forum
Litteratur
- Peter Henningsen og Ulrik Langen: Hundemordet i Vimmelskaftet og andre fortællinger fra 1700-tallets København, Jyllands-Postens Forlag, 2010, ISBN 978-87-769-2221-4
Kilder
- Sidensaxo: Strøget. Tyskemannegade, 2007 (Webside ikke længere tilgængelig), www.sidensaxo.dk, hentet 2010-07-21