Sankt Annæ Plads
I dag er interessen for Sankt Annæ Plads steget markant, da flere og flere søger information og viden om dette emne. Sankt Annæ Plads har fanget samfundets opmærksomhed generelt og skabt diskussioner og debatter på forskellige områder. I denne artikel vil vi yderligere udforske Sankt Annæ Plads og analysere dens indvirkning, relevans og implikationer i nutidens verden. Fra dets oprindelse til dets udvikling i dag er Sankt Annæ Plads blevet et emne af interesse for folk i alle aldre og fra forskellige faglige områder. Tag med os på denne rejse for at opdage mere om Sankt Annæ Plads og dets indflydelse på vores daglige liv.
For Sankt Annæ Gade på Christianshavn, se Sankt Annæ Gade.
Sankt Annæ Plads er en langstrakt plads i København, der danner overgang mellem området ved Nyhavn og Frederiksstaden. Ved pladsens udmunding i Bredgade findes en rytterstatue i bronze af kong Christian 10. udført af Einar Utzon-Frank og rejst 1954. Pladsen bliver mod øst til Kvæsthusbroen, hvor Skuespilhuset ligger.
Den regulære plads blev anlagt i 1700-tallet, da Frederiksstaden var under anlæggelse. Før da var der blot en smal gade, Sankt Annæ Gade, langs med hvilken der løb en kanal, der blev kaldt Sankt Annæ Grav.
Garnisonspladsen var i 1800-tallet en almindelig (men uofficiel?) betegnelse for Sankt Annæ Plads på grund af Garnisons Kirkes eksistens langs pladsen.
I 1942 var der planlagt en forlængelse af Sankt Annæ Plads mod Landgreven og Kongens Have i form af et gadegennembrud, der ville have ryddet hele husrækken Bredgade 27-33, men planen blev opgivet.
Markante bygningsværker omkring pladsen
- Nr. 1-3: Fibigers Gård (1847-50 af G.F. Hetsch og P.C. Hagemann, fredet)
- Nr. 2/Bredgade 24: 1855 af N.S. Nebelong. Fredet 1987.
- Nr. 4: Garnisonskirken (1703-06 af Wilhelm Friedrich von Platen)
- Nr. 5: Rawerts Gård (1) (1795-96 af og for Jørgen Henrik Rawert, ombygget 1926, fredet)
- Nr. 7-9: Spejlvendte dobbelthuse (1750 af Nicolai Eigtved, begge ombygget, begge fredet 1932)
- Nr. 10: 1785 af Andreas Hallander. Fredet 1964.
- Nr. 11: Rawerts Gård (2) (1801 af Jørgen Henrik Rawert). Næsten identisk med nr. 5.
- Nr. 13: Prins Wilhelms Palæ (1749-51, forhøjet 1922-22, fredet)
- Nr. 15: Jeginds Gård, nu Sveriges ambassade (1752 af Nicolai Eigtved, forhøjet 1853-55)
- Nr. 15A-B: 1853-55 for grosserer Ph. Randrup. Også del af den svenske ambassade.
- Nr. 16: Sant Annæ Hus (1898 af Thorvald Jørgensen)
- Nr. 17: Lensgreverne af Knuth til Knuthenborgs vinterresidens, senere Harald Hansens Palæ (1868, tilskrives både C.V. Nielsen og Johan Schrøder)
- Nr. 19: Tidligere Niels Brocks Handelsskole (1890-91 af Albert Jensen)
- Nr. 20-20A: 1857 af H.C. Tybjerg.
- Nr. 21: Hotel Codan (1948-50 af Ole Falkentorp, Harald Petersen og Ole Buhl)
- Nr. 22/Toldbodgade 23: 1854 af H.C. Tybjerg.
- Nr. 28: DFDS' tidligere hovedsæde, nu JL-Fondet, Kvæsthusgade 9-11, København (1871-72 af Georg E.W. Møller, ombygget af Albert Jensen 1891-94)
- Nr. 36/Kvæsthusgade 10: Skuespilhuset (2004-08 af Lundgaard & Tranberg)
Billeder
-
Pladsen set fra øst. -
Sveriges ambassade -
Garnisonskirke -
Finlands ambassade. -
Statue af komponisten J.P.E. Hartmann, udført af August Saabye.
Kilder
- Indenforvoldene.dk Arkiveret 6. oktober 2013 hos Wayback Machine