I dag er Asylgade (København) et emne, der har fået stor relevans på forskellige områder. Fra den politiske til den teknologiske sfære har Asylgade (København) fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Dens betydning ligger i dens indflydelse på samfundet og den måde, den påvirker vores daglige liv. Gennem historien har Asylgade (København) udviklet sig og skabt heftige debatter, der har sat standarder og væsentlige ændringer i forskellige sektorer. I denne artikel vil vi udforske de mange facetter af Asylgade (København) og analysere dens virkning i dag.
Asylgade er en lille gade i Indre By i København, der løber mellem Vingårdstræde i nord og Laksegade i syd.
Gaden hed oprindeligt Nellikegade.[1] I 1859 fik den sit nuværende efter Københavns første asyl for udearbejdende mødre, der lå i nr. 11 fra 1835.[2] I 1937 flyttede det til Adelgade.[3]
Hjørnebygningen Asylgade 2 / Vingårdstræde 9 blev opført for skibsbygmester Lars Larsen i 1797.[4] Asylgade 7 / Laksegade 8-10 blev opført for Landmandsbanken efter tegninger af Bernhard Ingemann i 1914-1916.[5]
Hjørnebygningen Asylgade 8 / Dybensgade 1 blev opført af murermester Johan Diderich Backhausen (1771-1850) i 1796. Ved siden af den står en fireetagers firefags bygning.[6] I Asylgade 1-3 ved hjørnet af Vingårdsstræde ligger der et parkeringshus, der blev opført efter tegninger af Tyge Holm & Flemming Grut i 1969.[7]