Det Classenske Bibliotek

I denne artikel vil vi grundigt udforske Det Classenske Bibliotek og dens indflydelse på forskellige aspekter af hverdagen. Det Classenske Bibliotek har været genstand for debat og interesse inden for forskellige studieretninger, fra psykologi til økonomi, og dens indflydelse strækker sig på tværs af forskellige tider og kulturer. Igennem disse sider vil vi undersøge de forskellige facetter af Det Classenske Bibliotek, og hvordan den har formet vores verden på måder, der ofte går ubemærket hen. Fra sin rolle i beslutningstagningen til dens indflydelse på samfundet har Det Classenske Bibliotek vist sig at være et emne af stor relevans og interesse for både forskere og nysgerrige. Så gør dig klar til at fordybe dig i den fascinerende verden af ​​Det Classenske Bibliotek og opdage dens mange facetter.

Det Classenske Bibliotek

Det Classenske Bibliotek var generalmajor Johan Frederik Classens (11. februar 172524. marts 1792) privatbibliotek, men efter hans død efter testamentarisk bestemmelse gjort offentlig tilgængeligt 1795 i København. Det Classenske Fideicommis skulle årligt yde 300 rigsdaler til formålet, og Peter Hersleb Classen den ældre (17381825), bror til Johan Frederik, bekostede opførelsen af en biblioteksbygning i Amaliegade 38.

Biblioteket indeholdt særligt bøger om naturhistorie, militær, teknik og landbrug. Ved Classens død bestod det af ca. 20.000 bind, og i midten af 1800-tallet var samlingen vokset til ca. 30.000 bind. Det var det tredjestørste bibliotek i København, kun overgået af Det Kongelige Bibliotek og Københavns Universitetsbibliotek. I 1867 blev det slået sammen med Københavns Universitetsbibliotek, der i den anledning kom til at hedde "Københavns Universitetsbibliotek og det dermed forenede Classenske Bibliotek". I forbindelse med sammenlægningen blev bøgerne om landbrug overført til biblioteket ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, DVJB.

Bygningen i Amaliegade blev fredet i 1918, og rummer i dag Det Konserveringsfaglige Videncenter (KViC), som er en del af KADK Biblioteket.

Kilder

  • Torsten Schlichtkrull (2007), "Det Classenske Bibliotek", Bibliotekshistorie, 8 (1): 5-37Wikidata Q106552992

Eksterne henvisninger

55°41′09.5″N 12°35′42.6″Ø / 55.685972°N 12.595167°Ø / 55.685972; 12.595167