Karl Alexander Müller
Denne artikel vil behandle emnet Karl Alexander Müller, som har været genstand for interesse og debat i forskellige områder og sammenhænge gennem tiden. Karl Alexander Müller har været genstand for undersøgelse af forskellige eksperter og har vakt interesse hos en bred offentlighed. Gennem denne skrivning vil forskellige perspektiver og tilgange vedrørende Karl Alexander Müller blive analyseret, med det formål at tilbyde en omfattende og omfattende vision om dette emne. Ligeledes vil de implikationer og konsekvenser, som Karl Alexander Müller har haft på forskellige områder, blive udforsket, såvel som dets relevans i dag.
 Karl Alexander Müller | |
|---|---|
 Karl Alexander Müller, 2001. | |
| Personlig information | |
| Født | Karl Alexander Müller Basel, Schweiz |
| Død | 9. januar 2023 (95 år)  Zürich, Schweiz |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | ETH Zurich |
| Medlem af | Det slovenske akademi for videnskab og kunst, National Academy of Sciences (fra 1989), Saksiske Videnskabernes Akademi (fra 1988), Det polske videnskabernes akademi, Ruslands Videnskabernes Akademi |
| Beskæftigelse | Universitetsunderviser, fysiker |
| Fagområde | Fysik |
| Arbejdsgiver | IBM Research – Zurich[1], Universität Zürich |
| Kendte værker | superledning |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Dannie-Heineman-prisen (1987), doctorat honoris causa de l'université de Metz (1994), Marcel Benoist pris (1986), Agilent Europhysics Prize (1988), Robert-Wichard-Pohl-prisen (1987) med flere |
| Nobelpris |  Nobelprisen i fysik 1987 |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Karl Alexander Müller (født 20. april 1927 i Basel, død 9. januar 2023[2]) var en schweizisk fysiker, der sammen med Johannes Georg Bednorz modtog Nobelprisen i fysik for deres opdagelse af et højtemperatur-superleder oxid i keramisk materiale.
Müller blev uddannet fra Eidgenössische Technische Hochschule Zürich og var lektor ved Universität Zürich indtil han i 1963 blev ansat ved IBM's forskningscenter i Rüschlikon. Her var han til sin pensionering og beskæftigede sig særligt med lave temperaturer, herunder oxidforbindelsers varmeledningsegenskaber.
Müller var adjungeret doktor ved Technische Universität München og Université de Genève.
Referencer
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Physik-Nobelpreisträger Karl Alex Müller stirbt mit 95 Jahren (tysk), swissinfo.ch, 17. januar 2023, hentet 17. januar 2023
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
