I dagens verden er Klaus Hasselmann et emne, der har fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Med sin indflydelse på samfund, kultur og økonomi er Klaus Hasselmann blevet et emne for lidenskabelig diskussion og debat. Fra dens oprindelse til dens udvikling i dag har Klaus Hasselmann sat et uudsletteligt præg på historien og fortsætter med at være relevant i den moderne verden. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter af Klaus Hasselmann, fra dens betydning til dens implikationer, for bedre at forstå dens indflydelse på vores liv.
Royal Meteorological Society, Deutsche Meteorologische Gesellschaft, European Climate Forum (fra 2001), European Geosciences Union, Kungliga Vetenskapsakademien med flere
Store fortjenstkors m. stjerne af Forbundsrepublikken Tysklands fortjenstorden (2022), James B. Macelwane Medal (1964), Vilhelm Bjerknes-Medaljen (2002), Nobelprisen i fysik (2021), Premios Fundación BBVA Fronteras del Conocimiento (2009) med flere
Han er bedst kendt for at have udviklet Hasselmann modellen[3][4] til klimaændring, hvor systemer med lang hukommelse (havet) der integrerer stokastisk kraft, hvorved et signal med hvid støj kan ændres til rød støj, der forklarer de allestedsnærværende røde støjsignaler der ses i klimaet.
Ledley, Tamara S.; Sundquist, Eric T.; Schwartz, Stephen E.; Hall, Dorothy K.; Fellows, Jack D.; Killeen, Timothy L. (28. september 1999). "Climate change and greenhouse gases". Eos, Transactions American Geophysical Union. American Geophysical Union (AGU). 80 (39): 453-458. Bibcode:1999EOSTr..80Q.453L. doi:10.1029/99eo00325. ISSN0096-3941. (This review paper cites several papers coauthored by Hasselmann.)
Hasselmann, Klaus (1999). "Linear and nonlinear signatures". Nature. Springer Science and Business Media LLC. 398 (6730): 755-756. doi:10.1038/19635. ISSN0028-0836. S2CID204992692.
^Arnold, Ludwig (2001). "Hasselmann's program revisited: the analysis of stochasticity in deterministic climate models". Stochastic Climate Models. Basel: Birkhäuser Basel. s. 141-157. doi:10.1007/978-3-0348-8287-3_5. ISBN978-3-0348-9504-0. Citeseer