I den moderne verden er Gabriel Lippmann blevet et emne af stor relevans og interesse for adskillige sektorer af samfundet. Dens indflydelse spænder fra den personlige til den professionelle sfære, herunder den indflydelse, den har på kultur og teknologi. Der er mange debatter og overvejelser, der kredser om Gabriel Lippmann, og dens betydning er ubestridelig i dag. Derfor er det vigtigt at dykke ned i dets forskellige facetter og forstå dets omfang og implikationer i vores daglige liv. I denne artikel vil vi udforske nogle af de mest relevante perspektiver på Gabriel Lippmann og hvordan det påvirker samfundet som helhed.
![]() | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 16. august 1845 ![]() Bonnevoie, Luxembourg ![]() |
Død | 13. juli 1921 (75 år) ![]() Atlanterhavet ![]() |
Gravsted | Cimetière Notre-Dame ![]() |
Nationalitet | ![]() |
Bopæl | Frankrig ![]() |
Ægtefælle | Laurence Lippmann ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Lycée Henri IV, Paris Universitet, École Normale Supérieure ![]() |
Elev af | Joseph-Charles d'Almeida ![]() |
Medlem af | Royal Society, Académie des sciences (fra 1886), Accademia delle Scienze di Torino (fra 1892), Société Astronomique de France, Fédération photographique de France med flere ![]() |
Beskæftigelse | Professor, fysiker, opfinder, fotograf ![]() |
Fagområde | Fotografi, fysik ![]() |
Arbejdsgiver | Laboratoire de recherches physiques de la faculté des sciences de Paris, Paris Universitet ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Storofficer af Æreslegionen (1919), Foreign Member of the Royal Society (1896), Fremskridsmedaljen, Nobelprisen i fysik (1908) ![]() |
Nobelpris | ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Jonas Ferdinand Gabriel Lippmann (født 16. august 1845 i Hollerich, Luxembourg, død 13. juli 1921[1] ) var en fransk fysiker.
Han blev tildelt Nobelprisen i fysik i 1908 for "sin metode til at reproducere farver fotografisk baseret på interferens-fænomenet."[2]
Lippmann blev født i Luxemburg. Efter ungdomsstudier i Paris studerede han fysik og kemi ved de fornemmeste tyske universiteter, navnlig Heidelbergs. I 1875 vendte han tilbage til Paris, hvor han pådrog sig bredere opmærksomhed ved sin doktorafhandling om de elektro-kapillære fænomener (dvs. sammenhængen mellem hårrørsfænomener og elektricitet), som også siden var genstand for hans forskning.[1] Samtidigt konstruerede han et kapillær-elektrometer, der vandt høj anseelse som fysisk instrument.[1] I 1883 fulgte han Briot som lærer i sandsynlighedsregning, i 1884 blev han professor i matematisk fysik[3] og 1886 i eksperimentalfysik ved Faculté des sciences ved Sorbonne-universitetet i Paris.[4] Han blev han medlem af Videnskabernes Selskab i Paris, hvis præsident han blev i 1912.[1]
Hans forskning førte ham i 1881 til princippet om "la conservation de l’électricité",[5] hvilket førte til vigtige slutninger. En hel del andre arbejder faldt inden for elektricitetslærens område, således studier angående den galvaniske polarisation[6] og den elektriske induktion (i 1889) samt opfindelsen af metoder til bestemmelse af væskers elektriske ledningsevne (i 1876) og af enheden for elektrisk ledningsmodstand (ohm; 1882).[7] Andre arbejder (1895-1896) berørte astronomisk-fysiske spørgsmål (coelostaten og pendulet).[1] Lippmans mest kendte arbejde, som beskæftigede ham fra 1890, drejede sig om fotografering i naturlige farver, hvilket delvist ledte til praktiske resultater og skaffede ham Nobelprisen i fysik 1908.
Lippman udgav et par lærebøger:
Hans bedste forskningsarbejder blev offentliggjort i: