I dagens verden er Philipp Lenard blevet et emne af stor relevans og interesse blandt en bred offentlighed. Fra dets oprindelse til dets indvirkning på det moderne samfund har Philipp Lenard fanget opmærksomheden hos både akademikere, fagfolk og entusiaster. Med en rig og kompleks historie har Philipp Lenard udviklet sig gennem årene, påvirket forskellige aspekter af hverdagen og spillet en afgørende rolle på adskillige områder. I denne artikel vil vi grundigt undersøge betydningen af Philipp Lenard og dens indflydelse på forskellige områder, fra kultur til økonomi, politik og teknologi.
![]() | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | Philipp Eduard Anton von Lenard ![]() 7. juni 1862 ![]() Bratislava, Slovakiet ![]() |
Død | 20. maj 1947 (84 år) ![]() Messelhausen, Baden-Württemberg, Tyskland ![]() |
Gravsted | Messelhausen ![]() |
Politisk parti | NSDAP ![]() |
Ægtefælle | Katharina Lenard ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Gymnasium Grösslingová[1], Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg (til 1886) ![]() |
Elev af | Robert Wilhelm Bunsen ![]() |
Medlem af | Militærforbund for tysk kultur, Kungliga Vetenskapsakademien, Ungarsk Videnskabsakademi, Det Preussiske Videnskabsakademi, Heidelbergs Videnskabelige Akademi (1909-1934) med flere ![]() |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, fysiker, opfinder ![]() |
Fagområde | Fysik ![]() |
Arbejdsgiver | Budapest Universitet for Teknologi og Økonomi, Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg, Bonns Universitet, Christian-Albrechts-Universität, RWTH Aachen, Universitetet i Wrocław ![]() |
Arbejdssted | Heidelberg ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Matteucci-medaljen (1896), Rumfordmedaljen (1896), Franklin Medal (1932), Nobelprisen i fysik (1905), Goldenes Parteiabzeichen der NSDAP med flere ![]() |
Nobelpris | ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Philipp Eduard Anton von Lenard (født 7. juni 1862 i Pressburg, Ungarn, død 20. maj 1947 i Messelhausen[2]) var en tysk fysiker, som leverede bidrag inden for atomfysikken og forskning omkring kondenserede stoffer . Han fik Nobelprisen i fysik i 1905 for sit arbejde med katodestråler.[3]
Lenard huskes desuden som en stærk nationalist og tilhænger af den nazistiske ideologi. Han hævdede, at tysk eller arisk fysik var af højere værdi end anden forskning i fysik, og han angreb i den forbindelse blandt andet Albert Einsteins forskning.[4]