Dennis Gabor

I dagens verden er Dennis Gabor et emne af stor relevans og interesse for mange mennesker. Gennem historien har Dennis Gabor spillet en grundlæggende rolle i samfundet, kulturen og menneskers dagligdag. Siden sin oprindelse har Dennis Gabor skabt debat, kontrovers og fascination og er blevet et referencepunkt for bedre at forstå verden omkring os. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Dennis Gabor og analysere dens indvirkning på forskellige aspekter af samfundet og individet. Gennem en multidisciplinær tilgang vil vi opdage de mange dimensioner og perspektiver, som Dennis Gabor tilbyder, og dermed berige vores viden og forståelse af dette vigtige emne.

 Dennis Gabor
Dennis Gabor i 1971
Personlig information
Født5. juni 1900
Budapest
Død8. februar 1979 (78 år)
London
GravstedPutney Vale Cemetery Rediger på Wikidata
NationalitetUngarn Ungarsk
Storbritannien Britisk
BopælUngarn Rediger på Wikidata
ÆgtefælleMarjorie Louise Butler Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedBudapest Universitet for Teknologi og Økonomi (til 1921),
Humboldt-Universität zu Berlin (til 1924),
Technische Universität Berlin (til 1927) Rediger på Wikidata
Medlem afRoyal Society,
Ungarsk Videnskabsakademi,
National Academy of Sciences (fra 1973),
American Academy of Arts and Sciences Rediger på Wikidata
BeskæftigelseHolograf, universitetsunderviser, fysiker, opfinder, akademiker Rediger på Wikidata
FagområdeFysik Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverImperial College London, Technische Universität Berlin Rediger på Wikidata
ArbejdsstedBerlin Rediger på Wikidata
EleverEric Ash Rediger på Wikidata
Kendt forOpfindelsen af hologrammer
Nomineringer og priser
UdmærkelserAlbert A. Michelson-medaljen (1968),
Kommandør af Order of the British Empire (1970),
National Inventors Hall of Fame (2012),
Rumfordmedaljen (1968),
Nobelprisen i fysik (1971) med flere Rediger på Wikidata
Nobelpris  Nobelprisen i fysik 1971
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Dennis Gabor (ungarsk: Dénes Gábor, født 5. juni 1900 i Budapest, Ungarn, død 8. februar 1979 i London[1][2]) var en ungarsk-britisk elektroingeniør, fysiker og opfinder, der i 1947 opfandt princippet bag hologrammer, ved et tilfælde, mens han arbejde med elektronmikroskoper. Opfindelsen kunne dog ikke bruges, før laseren blev opfundet i 1962. Han gjorde aldrig sit arbejde med elektronmikroskoper færdigt, hvilket han fortrød resten af sit liv. Han modtog Nobelprisen i fysik i 1971 for sin opfindelse af hologrammer.[1][3][4]

Han studerede ved det tekniske universitet i Budapest og på Charlottenburg tekniske universitet i Berlin og skrev en Ph.D. om katodestrålerør i 1927.[2]

Referencer

  1. ^ a b "Dennis Gabor - Facts". Nobelprize.org (engelsk). Hentet 18. oktober 2014.
  2. ^ a b "Optics by Hungarians - Dennis Gabor, the father of holography". http://fizikaiszemle.hu/ (engelsk). Arkiveret fra originalen 12. maj 2012. Hentet 18. oktober 2014. {{cite web}}: Ekstern henvisning i |work= (hjælp)
  3. ^ "3D erobrer scenen". Illustreret Videnskab (15/2014): 24-25. 2014. ISSN 0109-2456. {{cite journal}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)
  4. ^ "Dennis Gabor Biography". www.bookrags.com/ (engelsk). Hentet 18. oktober 2014.


NaturvidenskabSpire
Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi