I denne artikel skal vi udforske Erwin Schrödinger og dens relevans i den aktuelle kontekst. Erwin Schrödinger har været genstand for diskussion og undersøgelse på forskellige områder, og er et emne af interesse for akademikere, fagfolk og eksperter på området. I årenes løb har Erwin Schrödinger vist sig at have en betydelig indflydelse på forskellige aspekter af dagligdagen, lige fra dens indflydelse på samfundet til dens rolle i udviklingen af nye teknologier. Gennem denne artikel søger vi at analysere og forstå vigtigheden af Erwin Schrödinger, samt de implikationer det kan have i forskellige vidensområder.
![]() | |
---|---|
![]() Schrödinger, ca. 1933 | |
Personlig information | |
Født | Erwin Rudolf Josef Alexander Schrödinger ![]() Erwin Rudolf Josef Alexander Schrödinger 12. august 1887 Wien i dav. Østrig-Ungarn |
Død | 4. januar 1961 (73 år) Wien i Østrig |
Dødsårsag | Tuberkulose ![]() |
Gravsted | Alpbach ![]() |
Nationalitet | ![]() ![]() |
Bopæl | Wien (fra 1956) Dublin (1940-1945, fra 1949/1956) ![]() |
Far | Rudolf Schrödinger ![]() |
Ægtefælle | Annemarie Schrödinger ![]() |
Barn | Ruth Braunizer ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Wien Universitet |
Akademisk vejleder | Friedrich Hasenöhrl; Franz Serafin Exner |
Medlem af | Royal Society, Sovjetunionens videnskabsakademi, Det østrigske videnskabsakademi, Det Preussiske Videnskabsakademi, Accademia Nazionale delle Scienze detta dei XL med flere ![]() |
Beskæftigelse | Professor, fagbogsforfatter, fysiker, matematiker, teoretisk fysiker, akademiker ![]() |
Fagområde | Teoretisk fysik ![]() |
Deltog i | Cinquè Congrés Solvay ![]() |
Arbejdsgiver | Gent Universitet, Universität Stuttgart, Humboldt-Universität zu Berlin, Friedrich-Schiller-Universität Jena, Wien Universitet, Friedrich-Wilhelms-Universität zu Berlin, Universität Zürich, Dublin Institute for Advanced Studies, Universitetet i Wrocław, University of Oxford, Karl-Franzens-Universität Graz ![]() |
Arbejdssted | Universitetet i Wrocław UZH Humboldt-Universität zu Berlin University of Oxford Universität Graz Dublin Institute for Advanced Studies Universitetet i Gent |
Betydningsfulde elever | Linus Pauling, Felix Bloch, Brendan Scaife |
Kendt for | herunder, men ikke begrænset til tankeeksperimentet Schrödingers kat og Schrödingers ligning |
Kendte værker | Schrödingers ligning, Schrödingers kat ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Nobelprisen i fysik (1933) Max Planck-medaljen (1937) |
Nobelpris | ![]() |
Signatur | |
![]() | |
Andet | |
hustru: Annemarie Bertel (1920–61)[1] | |
Information med symbolet ![]() |
Erwin Rudolf Josef Alexander Schrödinger (født 12. august 1887, død 4. januar 1961) var en østrigsk fysiker, der blev berømt for sine bidrag til kvantemekanikken, særligt Schrödingers ligning, som han fik Nobelprisen for i 1933. Han er populært kendt for Schrödingers kat, som er et absurditetsargument mod kvantemekanikken.
Schrödinger led af tuberkulose og havde i 1920'erne flere gange opholdt sig på et sanatorium i Arosa, Schweiz. Det var her han fandt på sin ligning.[2]
Et stort nedslagskrater på Månens bagside er opkaldt efter Schrödinger. Den blev benyttet i den finsk-tysk-australsk science fiction-komediefilm fra 2012, Iron Sky.
Søsterprojekter med yderligere information: |
Spire Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |