I dag er Kommunalvalget i Grønland 2021 et emne af stor relevans og interesse for en stor del af befolkningen. Dette spørgsmål har fanget opmærksomheden hos eksperter, forskere og fagfolk fra forskellige områder, som har dedikeret deres tid og kræfter til at analysere det fra forskellige tilgange. Ydermere har Kommunalvalget i Grønland 2021 skabt en debat i samfundet, hvilket har givet anledning til modstridende meninger og divergerende holdninger. I betragtning af denne situation er det relevant at uddybe vores viden om Kommunalvalget i Grønland 2021 og udforske dens implikationer i forskellige sammenhænge. Til dette formål vil denne artikel behandle Kommunalvalget i Grønland 2021 på en detaljeret og kritisk måde for at tilbyde en omfattende vision af dette aktuelle emne.
Kommunalvalget i Grønland 2021 fandt sted i Grønlands 5 kommuner den 21. april 2021.[1] Ved valget blev Inuit Ataqatigiit (IA) det største parti med 36,9 % af stemmerne tæt fulgt af Siumut (S) med 35,5 % af stemmerne. Derefter kom Naleraq (N) med 10,5 %, Atassut (A) med 7,3 % og Demokraterne (D) med 6,8 %.[2] Nunatta Qitornai (NQ) som kun stillede op i Avannaata Kommune og Sermersooq Kommune[3] fik kun 0,9 % af stemmerne på landsplan. Samarbejdspartiet valgte ikke at stille op.[4]
Valget omfattede kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer. Valgdatoen er ved lov fastsat til at være første tirsdag i april måned. Valgperioden begynder 1. maj og varer 4 år.[5] I 2021 var der valg til Grønlands parlament samtidig med kommunalvalget.[6]
Valgretsalderen var 18 år.[5] Ved valget havde personer som havde boet i Grønland i mindst 6 måneder forud for valget stemmeret. Personer som var midlertidigt fraflyttet Grønland, for eksempel i forbindelse med uddannelse eller hospitalsbehandling, og som havde boet i Grønland i en sammenhængende periode på mindst 2 år forud fra fraflytningen, kunne efter forudgående afstemning få tilladelse til at stemme.[7] Endvidere skulle man enten være dansk statsborger eller have boet i Kongeriget Danmark i mindst 3 år for at stemme.[5]
Der var 41.692 stemmeberettigede vælgere, hvoraf 26.617 eller 63,8 % stemte. Der var 26.104 gyldige stemmer som fordelte sig således:[2]
Parti | Stemmer | Pct | Ændring fra 2017 |
---|---|---|---|
Atassut (A) | 1.943 | 7,3 % | ![]() |
Demokraterne (D) | 1.800 | 6,8 % | ![]() |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 9.823 | 36,9 % | ![]() |
Naleraq (N) | 2.794 | 10,5 % | ![]() |
Nunatta Qitornai (NQ) | 243 | 0,9 % | ![]() |
Siumut (S) | 10.458 | 35,5 % | ![]() |
Løsgænger | 43 | 0,2 % | ![]() |
Mandatfordelingen efter parti og kommune var:[2]
Kommune | A | D | IA | N | NQ | S | Andre | I alt |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Avannaata Kommune | 2 | 1 | 3 | 2 | 0 | 9 | 0 | 17 |
Kujalleq Kommune | 1 | 0 | 8 | 0 | 0 | 6 | 0 | 15 |
Qeqertalik Kommune | 1 | 1 | 9 | 0 | 0 | 4 | 0 | 15 |
Qeqqata Kommune | 2 | 0 | 3 | 4 | 0 | 6 | 0 | 15 |
Sermersooq Kommune | 0 | 2 | 9 | 2 | 0 | 6 | 0 | 19 |
I alt | 6 | 4 | 32 | 8 | 0 | 31 | 0 | 81 |