I dagens verden er Landstingsvalget i Grønland 1979 et emne, der har fanget opmærksomhed og interesse i et bredt spektrum af samfundet. Fra dens indflydelse på populærkulturen til dens indflydelse på politik og økonomi er Landstingsvalget i Grønland 1979 blevet et emne, der ikke går ubemærket hen. Med sin kompleksitet og mangfoldighed har Landstingsvalget i Grønland 1979 skabt intens og passioneret debat blandt både eksperter og lægfolk. I denne artikel vil vi udforske de mange facetter af Landstingsvalget i Grønland 1979 og diskutere dens betydning og relevans i dag.
Landstingsvalget 1979 var det første valg til Grønlands parlament Landstinget, der var blevet oprettet som led i indførelsen af hjemmestyret. De to hovedmodstandere var det borgerlige og unionsvenlige Atassut og det venstresocialdemokratiske og separatistiske Siumut, hvis ledere Jonathan Motzfeldt, Lars Emil Johansen og Moses Olsen ("de tre isbjørne") havde ført an i kampen for hjemmestyret. Valget blev vundet af Siumut, og Jonathan Motzfeldt blev derefter Grønlands første landsstyreformand. Afgørende for valgsejren blev, at Siumut vandt fem enkeltmandskredse i Nord- og Østgrønland, mens de to store partier delte de 16 mandater i de vestgrønlandske valgkredse, hvor der var flere mandater i hver kreds.
Parti | Stemmer | % | Mandater |
---|---|---|---|
Siumut | 8 505 | 46.1 | 13 |
Atassut | 7 688 | 41.7 | 8 |
Sulisartut Partiiat | 1 041 | 5.6 | 0 |
Inuit Ataqatigiit | 813 | 4.4 | 0 |
Uafhængige | 396 | 2.2 | 0 |
Gyldige stemmer | 18 443 | – | – |
Ugyldige/blanke stemmer | 1 508 | – | – |
I alt | 19 951 | 100 | 21 |
Registrerede vælgere/deltagelse | 28 672 | 69.6 | – |
Source: Election Passport, Partier og valg Arkiveret 22. juli 2013 hos Wayback Machine |