I denne artikel ønsker vi at behandle spørgsmålet om Tjukotskij autonome okrug, som har fået en hidtil uset relevans i de senere år. Tjukotskij autonome okrug er et emne, der har fanget opmærksomheden hos eksperter på forskellige områder og har skabt en intens debat verden over. Der er mange aspekter, der kan udforskes i denne henseende, lige fra dets indvirkning på samfundet til dets implikationer på den økonomiske sfære. På denne måde har vi til hensigt at dykke ned i de forskellige perspektiver, der eksisterer på Tjukotskij autonome okrug, såvel som de mulige fremtidige scenarier, der kunne opstå fra dens udvikling. Uden tvivl er dette et emne af stor kompleksitet og omfang, så det er vigtigt at analysere det fra flere vinkler for fuldt ud at forstå dets betydning og betydning i dag.
Tjukotskij autonome okrug Чукотский автономный округ Чукоткакэн автономныкэн округ | |||
Autonom okrug | |||
|
|||
Land | ![]() | ||
---|---|---|---|
Føderalt distrikt | Fjernøstlige | ||
Økonomisk region | Fjernøstlige | ||
Officielle sprog | russisk, tjuktisk | ||
Administrativt center | Anadyr | ||
Areal | 737.700 km² (nr. 7) | ||
Indbyggertal | 50.718 (nr. 82) | ||
Grundlagt | 1930 | ||
Lovgivende forsamling | Okrug Dumaen | ||
- Guvernør | Roman Kopin | ||
Tidszone | UTC+12 | ||
Hjemmeside: www.chukotka.org | |||
Tjukotskij autonome okrug (russisk: Чукотский автономный округ, tr. Tjukotskij avtonomnyj okrug) er en autonom okrug og en føderal enhed i Rusland. Administrativt er okrugen en del af Magadan oblast. Okrugen omfatter hele Tjuktjerhalvøen, en del af fastlandet samt Wrangeløen, Ajonøen, Ratmanovøen og andre. Okrugens administrative center er Anadyr. Tjukotskij er både Ruslands og det eurasiske kontinents nordøstligste område. Øst for området, på den modsatte side af Beringstrædet, ligger den amerikanske delstat Alaska.
Okrugen er omgivet af det Østsibiriske hav og Tjuktjerhavet, det Ishavet, Beringshavet og Stillehavet. I okrugen finder man Ruslands østligste punkt Ratmanovøen, det eurasiske fastlands østligste punkt Desjnjov-næsset, (dansk: Østkap). Området et hjemsted for Ruslands nordligste by Pevek, den østligste Anadyr samt den allerøstligste helårsbebyggelse Uelen.
Tjukotskijs klima er koldt. Om sommeren er der ved kysterne omkring 9 °C i juli. Om vinteren er havet tilfrosset, og temperaturen falder ned til -25 °C i gennemsnit i januar.
Vegetationen består overvejende af tundra.
I Tjukotskij findes store forekomster af mineraler, herunder guld, tin, bly, zink og kul.
Andre næringsveje er jagt, renavl og fiskeri. Man satser desuden på turisme, især fra USA. Det har tidligere ikke været muligt på grund af områdets status som militært sikkerhedsområde i sovjettiden, og derfor findes der kun få hoteller med mere. Turismen fra USA er forekommet i en årrække i beskeden skala, idet okrugens myndigheder har hjulpet et amerikansk flyselskab med de militære besøgstilladelser og andre praktiske problemer. I Bilibino findes Bilibino atomkraftværk.
Tjukotskij har få veje, og flyvning er det vigtigste transportmiddel for persontransport. Der forekommer tillige kystfart, som dog kun sejler ved sikre isforhold.
Det menes, at Tjukotskij først blev befolket for omkring 8.400 år siden af jægere fra Central- og Østasien. Der fandtes da en skovbevokset landbro mellem Alaska og Asien, Beringia, som de amerikanske indianeres, eskimoernes og aleuternes forfædre krydsede for at bosætte sig på det amerikanske kontinent. På denne tid levede mammutter, uldhåret næsehorn og andre uddøde dyr i området. Befolkningen var ikke nomader, men havde faste bopladser.
Da klimaet forandredes, forandredes også dyrelivet. Hele folkegrupper vandrede bort eller sultede ihjel. Dette bidrog også til, at mange folkegrupper begyndte en nomadisk livsstil.
I dag kan finder man mange spor efter Tjukotskijs stenalderbefolkning, herunder indristninger på stenblokke omkring Pegtymelflodens udmunding, fortrinsvis silhuetter af dyr.
Tjukterne ændrede kun lidt på deres levevis, indtil russiske kosakker begyndte at udforske området. Kosakkerne havde til opgave at udvide det russiske rige og lægge befolkningen ind under zarens styre. De første århundreder prægedes af stridigheder mellem kosakker og tjuktere. Tjukterne beherskede krigskunsten og var det urfolk, der længst holdt stand mod de indtrængende europæere.
De vigtigste byer i Tjukotskij er hovedbyen Anadyr, havnebyen Providenija, kraftværksbyen Bilibino samt Pevek. Derudover er der yderligere 13 mindre bymæssige bebyggelser. Med Tjukotskij oprindelige befolkning menes oftest tjuktere og mindre grupper af jupig'er ("asiatiske eskimoer") ved halvøens østkyst, foruden de mindre folkeslag korjaker, tjuvantser, evener og jukagirer, der lever i indlandet og hver udgør mindre end tusind individer. I sovjettiden skete en kraftig tilflytning til okrugens industrier og servicefag fra Sovjetunionens europæiske dele, især af russere, hviderussere og ukrainere. I dag udgør etniske russere ca. 60% af befolkningen.
I 2000 blev Roman Abramovitj valgt som Tjukotskijs guvernør. Han afgik før tiden i 2008 og blev i 2009 afløst af Roman Kopin.
Abrjutyna, Larisa (1999-2000). "Tjukotka (I-III)". Tidsskriftet INFONOR. INFONOR. 1999-2000 (Nr. 1+2+3-4): S. 10-11, 8-10, 16-19. {{cite journal}}
: |issue=
har ekstra tekst (hjælp)