Yupik

I øjeblikket er Yupik et emne, der har fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Fra dets oprindelse til dets nuværende implikationer har Yupik været genstand for debatter, undersøgelser og forskning, der har forsøgt at tyde dets indvirkning på det moderne samfund. Hvad enten det er fra et historisk, videnskabeligt, socialt eller kulturelt perspektiv, har Yupik vakt interesse hos eksperter på forskellige områder, som har dedikeret tid og kræfter på at forstå dets indflydelse på vores liv. I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af ​​Yupik og udforske dens mange facetter, analysere dens relevans og projektion i den aktuelle kontekst.

Yupik-mor med barn.

Yupik er en betegnelse for flere folkegrupper (og indgår normalt ikke under betegnelsen inuiter), der er bosat i Sydvestalaska og Tjuktjerhalvøen i Rusland. I Alaska lever omkring 22.000 yupik'er.

Selv kalder de sig yuhyt (= folk) eller yupikhyt (= virkelige folk). Til ulige tider har folkeslaget været kendt under andre betegnelser.[1]

Central-alaskiske yupik'er lever i Yokun-Kuskokwin-deltaet ved Kuskokwim-floden og ved Bristolbugten. Stillehavs-yupik'er (alutiiq eller sugpiac) lever på Alaskahalvøen, ved kysten og på øerne i det sydlige Midt-Alaska. De sibiriske yupik'er og naukan-folk lever i det østlige Rusland og på den til Alaska hørende St. Lawrence Island.

Yupik'er ved en herrnhutisk missionsstation ved Kuskokwim-floden i 1900.

Noter

  1. ^ https://www.eki.ee/books/redbook/asiatic_eskimos.shtml
Yupik-maske fra Alaska State Museum.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.