Ukrainere

I dagens verden er Ukrainere blevet et emne af stor interesse og relevans for samfundet. At lære mere om Ukrainere giver os mulighed for bedre at forstå dens indflydelse på vores liv og verden omkring os. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Ukrainere, fra dets historie og udvikling, til dets praktiske anvendelser i hverdagen. Derudover vil vi analysere, hvordan Ukrainere har påvirket forskellige felter og sektorer, og dets rolle i fremtiden. Det er lige meget om du er ekspert på området eller blot ønsker at lære mere om det, denne artikel vil give et komplet og opdateret overblik over Ukrainere.

Ukrainere
українці
Antal
44 millioner (anslået)[1][2]
Områder med store befolkninger
 Ukraine: 37.541.693[3]
 Rusland1.927.988[4]
 Canada1.251.170[nb 1][5]
 USA968.773 (2013)[nb 1][6]
 Brasilien500.000[nb 1][7]
 Moldova375.000[nb 1][8]
 Kasakhstan313.698 (2012)[9]
 Argentina300.000[nb 1][10]
[11]
 Italien233.726[12]
 Tyskland229.510[13][14]
 Hviderusland159.000 (2009)[15]
 Uzbekistan104.720 – 128.100[nb 1][16][17]
 Slovakiet100.000[kilde mangler]
 Portugal52.293 (2009)[18]
 Tjekkiet53.253 (2011)[19]
 Polen38.000 (2011)[20]
 Rumænien51.700 (2011)[21]
 Letland45.699 (2011)[22]
 Frankrig35.000[kilde mangler]
Etnografi
SprogUkrainsk
ReligionDen ukrainsk-ortodokse kirke (Kyiv patriarkat) – 38.9%
Den ukrainsk-ortodokse kirke (Moskva patriarkat) – 29.4%
Den ukrainske autokefale ortodokse kirke – 2.9%
Græsk-katolske – 14.7%
Romerskkatolske kirke – 1.7%
Protestantisme – 2.4%
Andre religion - 2,9%
Ved ikke - 7,0% [23]
Relaterede etniske grupper
Andre slaviske folkeslag
Primært andre østslaviske folkeslag: hviderussere og russere

Ukrainere (ukrainsk: українці, tr. ukraіntsi, historisk kaldet rutenere) er en østslavisk etnisk gruppe der er hjemmehørende i Ukraine, der regnet i den samlede befolkning er den sjette mest folkerige stat i Europa.[24] Forfatningen i Ukraine anvender udtrykket "ukrainere" om alle borgere i landet. Hviderussere og russere betragtes som ukrainernes nærmest beslægtede folkeslag, mens rutenere enten betragtes en nært beslægtet gruppe, eller en etnisk undergruppe af ukrainerne.

De fleste etniske ukrainere bor i Ukraine, hvor de udgør over tre fjerdedele af befolkningen. Den største gruppe af etniske ukrainere uden for Ukraine bor i Rusland, hvor omkring 1,9 millioner russiske borgere betragter sig som etniske ukrainere, mens millioner af andre (primært i det sydlige Rusland og Sibirien) har ukrainsk afstamning.[4] Indbyggerne i Kuban er for eksempel splittet mellem tre identiteter, ukrainsk, russisk, og kosaker.[24] Ca. 800.000 mennesker af ukrainske herkomst lever i det russiske Fjernøsten i et område historisk kendt som "Grønt Ukraine".[25]

Ifølge nogle tidligere antagelser, bor et anslået antal på næsten 2,1 millioner af ukrainsk oprindelse i Nordamerika (1,2 millioner i Canada og 890.000 i USA). Et stort antal af ukrainere bor i Brasilien (500.000),[nb 2] Moldova (375.000), Kasakhstan (ca. 333.000), Polen (skøn mellem 300.000 og 400.000), Argentina (300.000),[10] Hviderusland (skøn mellem 250.000 og 300.000 ), Portugal (52.300), Rumænien (skøn mellem 60.000 og 90.000) og Slovakiet (55.000). Der er også ukrainske indvandrere i Storbritannien, Australien, Tyskland, Letland, Schweiz, Østrig, Italien, Irland, Sverige og det tidligere Jugoslavien.

Kort der viser procentdelen af befolkningen i Ukraine, der ved folketællingen i 2001 betragtede ukrainsk som deres modersmål.

Historie

Fra midten af 1700-tallet til begyndelsen 1900-tallet udvandrede en del ukrainere mod vest langs Den transsibiriske jernbane. De relativt største bosættelser fandt sted i hvad der i dag er det nordlige Kasakhstand/centrale Siberien, i et område kaldet Gråt Ukraine, samt i et område omkring Vladivostok i den sydlige del af Russisk fjernøsten i et område kaldet Grønt Ukraine. Andre områder kaldtes Gult Ukraine og Pink Ukraine.

Kort fra over ukrainernes bosætningsområde i Østeuropa i det tidlige 1900-tal. Kortet viser områder hvor ukrainsktalende da udgjorde majoriteten.
Antal og andel af befolkningen der ved folketællingen i 1926 betragtede sig som ukrainere i USSR. Bemærk at data for Ukraine ikke er vist.

Referencer

Noter

  1. ^ a b c d e f Statistics include non-primary ancestry reports. "Ukrainians" being of partial descent figured in numbers.
  2. ^ se Prudentópolis, Brasilien.

Kilder

  1. ^ "People groups: Ukrainian". Joshua Project (engelsk). Hentet 14. juni 2016.
  2. ^ Vic Satzewich (2003). The Ukrainian Diaspora (engelsk). Routledge. s. 19. ISBN 978-1-134-43495-4. Hentet 14. juni 2016.
  3. ^ "Befolkningstal og sammensætningen: folketælling 2001". State Statistics Committee of Ukraine (ukrainsk). 5. december 2001. Arkiveret fra originalen 6. juli 2007. Hentet 14. juni 2016.
  4. ^ a b Etnisk sammensætning af befolkningen i Den Russiske Føderation Arkiveret 23. december 2021 hos Wayback Machine, hentet 14. juni 2016 (russisk)
    Informationsmateriale om det endelige resultat af den russiske folketælling i 2010 Arkiveret 30. april 2020 hos Wayback Machine, hentet 14. juni 2016 (russisk)
  5. ^ "2011 National Household Survey: Data tables". STATCAN (engelsk). 2012. Hentet 14. juni 2016.
  6. ^ "Total ancestry categories tallied for people with one or more ancestry categories reported: 2013 American Community Survey 1-Year Estimates". United States Census Bureau (engelsk). 2013. Arkiveret fra originalen 12. februar 2020. Hentet 14. juni 2016.
  7. ^ "Indbyggere med ukrainsk baggrund i Brasilien" (portugisisk). Parana.pr.gov.br. Arkiveret fra originalen 12. marts 2007. Hentet 14. juni 2016.
  8. ^ "Moldova". The World Factbook (engelsk). Arkiveret fra originalen 7. januar 2019. Hentet 14. juni 2016.
  9. ^ Republikken Kasakhstans statistiske bureau: Befolkningen i Republikken Kasakhstan fordelt på etniske grupper fra 1. januar 2012, hentet 14. juni 2016 (russisk)
  10. ^ a b "Inmigración Ucrania a la República Argentina" [Ukrainian immigration to Argentina]. Ucrania.com (spansk). 3. februar 2008. Arkiveret fra originalen 27. december 2013. Hentet 14. juni 2016.
  11. ^ "La inmigración Ucrania a la República Argentina" [Ukrainian immigration to Argentina]. Ucrania.com (spansk). Arkiveret fra originalen 7. februar 2005. Hentet 14. juni 2016.
  12. ^ "I cittadini non comunitari regolarmente soggiornanti" [Non-EU citizens residing legally]. ISTAT - National Institute of Statistics (italiensk). 2014. Arkiveret fra originalen 13. november 2014. Hentet 14. juni 2016.
  13. ^ "Zensusdatenbank - Ergebnisse des Zensus 2011" (tysk). Arkiveret fra originalen 5. juni 2013. Hentet 14. juni 2016.
  14. ^ "Pressemitteilungen - Ausländische Bevölkerung - Statistisches Bundesamt (Destatis)" [Press Releases - Foreign population - Federal Statistical Office (Destatis)]. German Federal Statistical Office (tysk). 16. marts 2015. Hentet 14. juni 2016.
  15. ^ "Belarus National Census 2009. Ethnic composition". National Statistical Committee of the Republic of Belarus (engelsk). 2009. Arkiveret fra originalen 6. juli 2011. Hentet 14. juni 2016.
  16. ^ "Ethnic Atlas of Uzbekistan". Statistical Office of Uzbekistan. library.cjes.ru. Arkiveret fra originalen 19. juli 2011. Hentet 14. juni 2016.
  17. ^ "Foreign population on 31 December 2004 by country of origin". Federal Statistical Office of Germany (engelsk). 24. januar 2006. Arkiveret fra originalen 26. februar 2007. Hentet 14. juni 2016.
  18. ^ "População estrangeira residente em território nacional - 2009" [Foreign population residing in Portugal - 2009] (PDF) (portugisisk). 2011. Hentet 18. marts 2016.
  19. ^ "Population by ethnicity by 1921–2011 censuses". Czech Statistical Office (engelsk). 2011. Arkiveret fra originalen 13. maj 2018. Hentet 14. juni 2016.
  20. ^ Medlemskab af etniske befolkninggrupper - resultaterne af folke- og boligtællingen i 2011. GUS. Materiał na konferencję prasową w dniu 29. januar 2013. s. 3. Hentet 14 juni 2016 (polsk)
  21. ^ "Rumænsk folketælling 2011" (PDF) (rumænsk). www.edrc.ro. 2. februar 2012. Arkiveret fra originalen (PDF) 2. august 2019. Hentet 14. juni 2016.
  22. ^ "On key provisional results of Population and Housing Census 2011 | Latvijas statistika" (engelsk). Csb.gov.lv. 18. januar 2012. Arkiveret fra originalen 6. juli 2018. Hentet 14. juni 2016.
  23. ^ ""Razumkov Centre study of primary church affiliation (2006): sociological poll". razumkov.org.ua. 2006. Arkiveret fra originalen 23. november 2016. Hentet 2016-06-16.
  24. ^ a b "Ukrainians" (engelsk). Canadian Institute of Ukrainian Studies. 16. juli 1990. Hentet 14. juni 2016.
  25. ^ Ukrainians in Russia's Far East try to maintain community life Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine. The Ukrainian Weekly 4. maj 2003, hentet 14. juni 2016 (engelsk)

Eksterne henvisninger