I denne artikel skal vi gå i dybden med Finner og dens indvirkning på forskellige aspekter af dagligdagen. Finner er et emne, der har fanget mange menneskers opmærksomhed i nyere tid, og det er afgørende at forstå dets implikationer og anvendelser i forskellige sammenhænge. Fra sin indflydelse på sundhed til sin rolle i samfundet har Finner vist sig at være et emne med stigende interesse, der fortjener at blive analyseret i detaljer. Igennem denne artikel vil vi undersøge de mange facetter af Finner, og hvordan det har formet og vil fortsætte med at forme vores verden. Vi vil være særligt opmærksomme på de seneste fremskridt relateret til Finner, og hvordan disse aktivt påvirker vores livsstil. Derudover vil vi identificere de muligheder og udfordringer, der opstår fra Finner, og hvordan vi kan løse dem.
Finner | |
---|---|
Antal | |
6,5 millioner | |
Områder med store befolkninger | |
![]() | 4,9 millioner[1] |
![]() | 620.000[2] |
![]() | 470.000 |
![]() | 131.000[3] |
![]() | 34.000 (med ingermanlændinge) eller 128.000 (med alle kareler)[4] |
![]() | 21.000[5] |
![]() | 16.000 |
![]() | 15.000 (60.000 inkl. skovfinner og kvener) |
![]() | 11.000[6] |
![]() | 11.000 |
![]() | 6.000 (i 2005) |
![]() | 6.000 (i 2001) |
![]() | 2.700 (i 2002) |
![]() | 2.000 (i 2006)[7] |
![]() | 2.000 (i 2002) |
![]() | 900 (i 2006)[8] |
Etnografi | |
Sprog | Finsk, svensk |
Religion | Hovedsageligt luthersk kristne; ortodokse og katolske kristne mindretal |
Finner (finsk: suomalaiset; svensk: finländare) er traditionelt betegnelsen for folk, der bor i Finland. Parallelt hermed henviser betegnelsen til et folkeslag, der historisk set er associeret med Finland eller Fennoskandia.
Som det gælder for de fleste folkeslag, er der flere definitioner på finner. I alle definitioner indgår imidlertid den finsktalende del af den finske befolkning. Man ser også ofte, at den finsktalende del af Sveriges befolkning hører til finnerne, mens det er mere kontroversielt, at nogle også medregner den svensktalende befolkningsgruppe i Finland. Andre mindre grupper, der nogle gange henregnes til finnerne, er kvenerne i Norge, tornedalerne på den svenske side af Torne älv samt finskingermanlændingene i Rusland. Finnerne kan opdeles efter dialekt i stammer (finsk: heimo), men denne opdeling har mistet meget af sin betydning med de øgede indre vandringer i det seneste århundrede.
Lingvistisk er finsk, der tales af majoriteten af finnerne, et uralsk sprog og tættest beslægtet med estisk og karelsk, mens svensk, der tales af de svensktalende finner, er helt forskelligt fra finsk, idet dette sprog tilhører den indoeuropæiske sproggruppe. Finsk har låneord fra svensk, germanske sprog og andre indoeuropæiske sprog, mens svensk kun har enkelte låneord fra finsk.
Nogle forskere har hævdet, at finner genetisk set "har vist sig at afvige betragteligt fra andre europæiske befolkningsgrupper".[9] De er dog tæt beslægtede med andre europæere; deres særpræg henføres til en lav befolkningstæthed i deres forhistorie.
{{cite journal}}
: Cite journal kræver |journal=
(hjælp); Eksplicit brug af et al. i: |author=
(hjælp)CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
![]() |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |